Viser opslag med etiketten Aalborg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aalborg. Vis alle opslag

mandag den 20. september 2010

Firmaidrætten arrangerer ny stafet for cyklister og løbere

Få samlet dine kolleger eller venner, og kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Så kan I deltage i det splinternye stafetkoncept Bike & Run Stafetten, der nu også kommer til Ringkøbing. Deltagerne skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre på holdet skal cykle 13,6 km. Holdet tilbagelægger således i alt 42 km eller samlet set en maraton. Starten går søndag den 3. oktober kl. 11 fra ROFI-centret.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu med sidste frist den 28. september. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 3. oktober mod et tillægsgebyr på 50 kr.

Bike & Run Stafetten henvender sig til motionister i alle aldre, og muligheden for at være med på stafetholdet som cyklist er unik for firmaidrættens stafet , siger Ellen Tang Damgaard, der er medlem af ROFI s bestyrelse.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten i Ringkøbing den 3. oktober får start, mål og skift mellem cyklister og løbere ved ROFI-Centret, på Kirkevej 26 i Rindum. De tre løbere skal ud på en 5 km rute i området omkring Rindum og ROFI-centret, mens holdets to cyklister kører hver 13,6 km på en tur, der går via Heager, No og Rindum retur til ROFI-Centret.

Som opvarmning før stafetstarten kl. 11 bliver der sat sving i ben og hofter med det populære Zumba, så alle er klar til dagens strabadser.

- Vi glæder os til at præsentere et fuldstændigt nyt arrangement, som ikke har været i Ringkøbing før. Nu starter vi op her i år, og så er målet at bygge Bike & Run Stafetten op, så vi får en fast, stor deltagerskare, siger Ellen Tang Damgaard.

At kombinere både løb og cykling i én og samme stafet er nyt herhjemme, og Bike & Run Stafetten i Ringkøbing er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby i juni, og foruden Ringkøbing får Århus, Aalborg, Odense, Kolding, Slagelse og København besøg af firmastafetten i den kommende tid. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer .

Pressekontakt
Ellen Tang Damgaard
Tlf. 40 86 40 62

Mere information på www.rofi.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål. Mere information på www.bikeandrun.nu.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Xtreme Mandehørm udsolgt i Odense

Der bliver trængsel på årets mandehørm rute omkring FKS-Hallen i Odense SV, når årets løb skydes i gang den 9. oktober. Løbsledelsen melder nemlig alt udsolgt, hvilket vil sige, at mere end 1000 løbere frivilligt forcerer mudderet og forhindringerne i det barske efterårsvejr.

Den stolte løbsleder, formand i FKS Odense, Vagn Jensen forklarer at tilmeldingen pludselig fik fart på.

­­- Efter sommerferien er det gået rigtig stærkt. På et tidspunkt var det med 50 tilmeldinger om dagen. Jeg tror, at da folk kom hjem fra ferien, så blev de opmærksomme på løbet og fik tilmeldt sig, fortæller Vagn Jensen.

De ekstra bøffer og rødvin fra ferien giver måske dårlig samvittighed, men så er det godt, at der ligger mudderhuller og 12 km forhindringsløb klar i noget ubarmhjertigt efterårsvejr. Ruten i år er mere udfordrende end sidste års strabadser.

- Ruten er lidt mere pløret end sidste år, og så er der flere forhindringer som løberne skal forcere. Vi sender dem igennem Odense Å nogle gange, så de bliver skyllet grundigt af, inden de skal til spisning i vores hal. Men jeg kan godt afsløre at løbets afslutning både bliver med ild og vand, så der er lidt til drengene, siger formanden med et stort forventningsfyldt smil.

Det er andet år, at FKS Odense afholder Xtreme Mandehørm og erfaringerne fra første års succes bruges til at gøre årets løb endnu bedre.

Vi er mere rolige omkring afviklingen af løbet i år, i og med at vi har konceptet klar. Der er 250 deltagere mere end sidste gang, men vi har nogle gode faciliteter, så vi glæder os rigtig meget til at tage i mod de fynske mandehørmere.

Fakta
Xtreme Mandehørm er et løbskoncept udviklet af Dansk Firmaidrætsforbund og Fredensborg Atletik Klub. Løbet er udelukkende for mænd, og afvikles i 2010 i fire byer Fredensborg, Odense, Århus og Aalborg. Der løbes ca. 11-12 km i hårdt terræn med indlagte forhindringer og mudderhuller. Efter løbet er der fællesspisning og underholdning i god mandehørm stil.

Kontaktoplysninger
Vagn Jensen
Tlf. 27 87 54 08
Formand, FKS Odense

Jesper Ræbild
Afdelingsleder, Kommunikation
Dansk Firmaidrætsforbund
Tlf. 30 60 46 50

Læs mere her

mandag den 6. september 2010

Ny stafet for løbere og cyklister klar til at indtage Århus

Kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Et helt nyt stafetkoncept for hold med både løbere og cyklister ser dagens lys i Århus ved Vestereng lørdag den 18. september. Deltagerne i den nye stafet Bike & Run Stafetten skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre skal cykle 13,6 km. Starten går fra Paludan-Müllers Vej 110, og det er Århus Firma Sport, der inviterer motionister og medarbejdere fra arbejdspladserne i Århus til firmastafetten for løbere og cyklister.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu med sidste frist den 12. september. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 18. september.

Bike & Run Stafetten henvender til almindelige motionister, og muligheden for at være med på holdet som cyklist er unik for vores stafet hos firmaidrætten. Det betyder, at alle kan være med også selv om knæene eller kondien måske ikke lige er til at løbe 5 km , forklarer Brian York, som er ansvarlig for stafetten i Århus den 18. september og også står bag Århus Firma Sports andet markante løbearrangement Xtreme Mandehørm.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten i Århus kan se frem til en veltilrettelagt rute både for holdets cyklister og dem, der skal løbe. Løberne kan nyde det kuperede naturområde på Vestereng, og der skal ikke krydses en eneste vej på den 5 km lange tur. For cyklisterne er der lagt en behagelig og enkel rute, hvor de 13,6 km foregår på asfaltunderlag og på veje, der ikke er ret trafikerede.

Start, mål og skift mellem cyklister og løbere foregår på boldbanen ved Århus Firma Sport, og her er der masser af plads til picnic og hygge med holdet, når alle er nået i mål. Mad og drikke kan bestilles ved tilmelding, eller købes i ÅFS Caféen på dagen. Vi tilbyder gode omklædningsfaciliteter i ÅFS Centret, så deltagerne har også mulighed for at få sig et bad og skifte tøj efter dagens dyst , siger Brian York og understreger, at det sociale aspekt er en vigtig del af Bike & Run Stafetten.

Vi har alt på plads og er klar til at give deltagerne i Bike & Run Stafetten en super oplevelse. Med over 40.000 deltagere til DHL-stafetten i Århus i august må der være en del, som er varmet godt op og kan samle et hold til den nye firmastafet, hvor de også kan få dem med, der ellers ikke plejer at deltage , lyder opfordringen fra Brian York fra Århus Firma Sport.

Stafetten i Århus den 18. september er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten, som ruller Bike & Run Stafetten ud i otte andre løbsbyer i Danmark i 2010. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby, og foruden Århus får Odense, Aalborg, Kolding, Slagelse, Ringkøbing og København besøg af firmastafetten i den kommende tid. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer .

Kombination af cyklister og løbere på ét hold er unik og bruges p.t. ikke i andre stafetløb i Danmark.

Pressekontakt:
Brian York (løbsansvarlig)
Tlf. 20 21 25 69
brian@houseofyork.dk


Carsten Pedersen (formand for Århus Firma Sport)
Tlf. 24 22 23 28
carsten@aafs.dk


Mere information på www.aafs.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål.

Læs mere her

fredag den 6. august 2010

Sundhedsmatematik: Slanker fed fisk?

De fleste, der har været på slankekur, kender bøvlet med at udregne kalorietal og fedtmængde i fødevarer. Nu demonstrerer nyuddannet matematiker fra Aalborg Universitet, at regnefærdighederne også kan bruges til at afsløre bestemte fødevarers langsigtede betydning for livvidden. For eksempel om det er rigtigt, at fed fisk slanker.

Med oplysninger fra cirka 75.000 personer omkring deres kost, livsstil, livvidde med videre, har sundhedsmatematiker Karen Margrete Due indkredset fed fisks betydning for ændringer i livvidden. I sit netop færdiggjorte speciale kan hun se, at fed fisk ikke giver ekstra deller på maven. Årsagen hertil findes formentlig i det store indhold af omega-3 fedtsyrer.

Forsøg med gnavere har demonstreret, at udviklingen af fedme kan stoppes, hvis der tilføjes marine omega-3 fedtsyrer til deres kost. Derudover er der lavet undersøgelser, der har påvist en større mæthedsfølelse og efterfølgende lavere energiindtag for forsøgspersoner, der har spist fed fisk frem for andre typer af fødevarer.

- Livvidden har en tendens til at blive lidt mindre, når mængden af fed fisk forøges. Resultaterne er ikke signifikante, men alligevel interessante i en sundhedsmæssig kontekst, understreger Karen Margrete Due.

Omfattende undersøgelse Sundhedsmatematikerens speciale vækker opmærksomhed, blandt andet fordi hun har kombineret datamateriale fra ikke mindre end 27 forskellige studier i kostvaner og fedme fordelt på 10 europæiske lande. Det kræver en avanceret metode at behandle et så omfattende, forskelligartet materiale og finde frem til ét samlet resultat.

Først og fremmest gælder det om at sikre sig, at der homogenitet mellem studierne: er data indsamlet på samme måde, er der nogenlunde ens forhold i livviddeændringer og fed fisk Dernæst skal man kigge på, om der er andre ting end fed fisk, der kan påvirke analysen. Karen Margrete Due har set på kendte risikofaktorer for fedme som eksempelvis socialstatus, rygning, fysisk aktivitet, alder og køn og taget forholdene med i sine beregninger.

Alligevel er der ingen garanti for, at man har fjernet alle andre kilder til ændringer i livvidde, understreger Karen Margrete Due:

- De fleste betragter matematikken som en eksakt videnskab, men når det gælder behandling af meget komplicerede data, vil der altid være nogle elementer, som er behæftet med en vis usikkerhed. Man kan nemlig aldrig gengive den virkelige verden, men man kan finde en model, som kommer så tæt på som muligt.

Fakta:
- Karen Margrete Due har gennem flere år haft studiejob på Kardiovaskulært Forskningscenter ved Aalborg Sygehus, og det er herigennem, at hendes interesse for at kombinere fisk og fedme er blevet vakt.
- Karen Margrete Due har samarbejdet med Marianne Uhre Jacobsen (forsker, Århus Universitet) og Kim Overvad (leder af Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Sygehus) omkring fed fisks betydning for vægt og livvidde.
- Al data i Karen Margrete Dues speciale stammer fra The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). EPIC er et multinational studie, som blev opstartet i 1993 med det formål at betragte forskellige sammenhænge mellem kost og kræft. Studiet er med over en halv million deltagere blandt de største undersøgelser, der på nuværende tidspunkt er iværksat på verdensplan.
- Karen Margrete Due er efter afleveringen af sit speciale blevet fastansat som biostatistiker ved Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Sygehus.

Læs mere her

lørdag den 12. juni 2010

GÅ ind i kampen mod diabetes d. 19. juni

Lørdag d. 19. juni afholder Fonden for diabetesforskning (JDRF) arrangementet Walk Festival på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro i København. (I Aalborg lørdag den 28. august og i Århus lørdag den 18. september)

Vi kender alle nogen der er berørt af diabetes, nogle af os har måske familiemedlemmer der må leve med sygdommen. Det er en sygdom der kræver opmærksomhed døgnet rundt ofte også fra de pårørende.

Kan man helbrede diabetes vil det betyde en kolossal forbedring i livskvalitet for de berørte, og vi vil samtidig spare samfundet for milliarder af kroner. De direkte udgifter til diabetes er over 21 mia. kr. årligt, eller ca. 15 % af det samlede sundhedsbudget.

JDRF og Walk Festival handler om at skabe fokus på diabetes, støtte medicinsk forskning, motionere og have det sjovt samtidig. Man går en frisk tur i Fælledparken på 5 eller 10 km, og det bliver underholdning med trylleri og musik. Michael MC Christiansen (som har type 1 diabetes) er konferencier.

GÅ sammen i hold
Vores fokus i år er at få så mange som muligt at starte sit eget hold på www.jdrf.dk . Man kan f.eks. kontakte sine kollegaer, sin familie og venner og sammen gå en tur og få en hyggelig dag sammen. Det er nemt, sundt og sjovt! Flotte præmier til de største hold på dagen.

Det koster 80 kr. at deltage ved forhåndstilmelding på www.diabeteswalk.dk eller 100 kr. ved indgangen. Børn u. 12 år ½ pris, og børn u. 2 år gratis adgang.

Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til Fondens arbejde med diabetesforskning.

Om diabetes
1 barn i Danmark får hver dag året rundt diagnosen diabetes. Totalt 226.000 danskere, eller hver 20. dansker har diabetes. Det betyder at stort set alle har et familiemedlem eller kender en der har sygdommen.

Diabetes rammer hårdt på lang sigt med farlige følgesygdomme hvis patienten ikke selv holder sit blodsukker inden for snævre grænseværdier. På kort sigt risikerer man ubehag og choktilstande.

Om Fonden for diabetesforskning - JDRF
JDRF er den største private sponsor af diabetesforskning i verden, og investerer på verdensplan ca. 1 mia. kr. årligt i denne forskning. Målet er at finde en kur mod diabetes og de relaterede følgesygdomme gennem støtte af medicinsk forskning.

JDRF Fonden for diabetesforskning er den danske afdeling af forskningsfonden (CVR 27660568) med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte som protektor.

Læs mere her

tags: København, Danmark, Århus, medicin, Aalborg, Østerbro, diabetes, livskvalitet, følgesygdom,