Underernæring. Nyt fokus på et stort overset problem

Oftest når vi taler om kost, ernæring og sundhed, handler det om overvægt og om at tabe sig. Det store fokus på overvægt tager imidlertid opmærksomheden fra et andet stort problem, nemlig undervægt.

I et samfund, hvor det som regel handler om at tabe sig og spise mindre, er undervægt ikke specielt synligt, men det er et problem, specielt blandt ældre. Ifølge DTU Fødevareinstituttet er knap en femtedel af de ældre i hjemmeplejen og på plejehjem undervægtige. Det er dobbelt så mange som antallet af svært overvægtige (se http://www.dfvf.dk/Default.aspx ID=9720, Faktaark: Om kost, motion og sygdom blandt ældre).

DTU Fødevareinstituttets undersøgelser viser flere forhold, der skyld i udviklingen af undervægt fx:
- maden, der tilbydes de ældre, er ikke er kalorierig nok
- køkkenpersonalet har ikke fokus på målgruppens behov for kalorier
- de ældre har sjældent indflydelse på, hvad de får at spise.

Det kan have mange negative følgevirkninger både for den enkelte og for samfundet, for eksempel træthed, svækket hukommelse og immunforsvar, nedsat muskelmasse og styrke. Det kan føre til sygdom, hospitalsindlæggelse og en ringe livskvalitet.

Center for Videreuddannelse, ernæring og sundhed sætter fokus på problemet

Der er med andre ord god grund til at se nærmere på, hvordan undervægt kan behandles og forebygges. Derfor arrangerer Center for Videreuddannelse, ernæring og sundhed nu kurset Underernæring i et helhedsperspektiv , som tager fat på, hvad underernæring betyder, og hvordan det behandles.

På kurset Underernæring i et helhedsperspektiv vil deltagerne opnå indsigt i, hvordan man kan arbejde med madens energitæthed og sammensætning for at forbedre ernæringstilstanden. Men mad handler om andet end kalorier og ernæring, det handler også om socialt samvær, individuelle faktorer og spisemiljø og kultur. Derfor er kurset tilrettelagt som en tværfaglig tilgang til problemet, der også inddrager sociologiske, organisatoriske og psykologiske aspekter.

Line Bak udtaler om kurset: Undervægt kan resultere i ringere livskvalitet, fordi man simpelthen fungerer dårligere. Derfor er undervægt lige så vigtigt at være opmærksom på som overvægt. På kurset vil vi se på, hvad man rent kostmæssigt kan gøre, men vi vil også behandle, hvordan man kan medtænke de psykologiske, sociale og organisatoriske muligheder og barrierer, der findes, når sundhedspersonalet skal arbejde med problemet i praksis. Kun på den måde kommer man hele vejen rundt om problemet og løser det.

Kurset henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og institutioner, fx på plejehjem, bosteder eller sygehuse eller blot har en interesse i emnet.

Yderligere oplysninger:

www.ucsj.dk/underernaering

Dato: 4., 5., 8., 9. og 10. november 2010

Undervisere: Cand.scient., klinisk diætist Line Bak Josephsen, Cand. Psyk. Tommy Kristensen, Cand. Merc. HRM Thomas Aagren

Timer: 30 timer

Tidspunkt: 9.00 15.00

Sted: Campus Slagelse (Sorø)

Pris: inkl. frokost: Kr. 5.500,-

Tilmelding:15. september 2010 på www.ucsj.dk/underernaering

Læs mere her

Uændrede anbefalinger for kalktilskud

Fødevarestyrelsen ændrer ikke på de officielle anbefalinger for kalktilskud. Det ligger fast efter at DTU Fødevareinstituttet netop har færdigvurderet en større engelsk undersøgelse af mulige sammenhænge mellem kalktilskud og risikoen for blodpropper.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor som hidtil plejehjemsbeboere og personer over 70 år at tage et kalciumtilskud på 800-1000 mg i kombination med et D-vitamintilskud. Småtspisende ældre kan med fordel spise en multivitamin- og mineraltablet.

Den engelske undersøgelse

I den engelske undersøgelse, der blev offentliggjort i lægetidsskriftet British Medical Journal i juli, ses en øget risiko for blodpropper i hjertet hos folk, der regelmæssigt tager kalktilskud. Men eksperter på DTU Fødevareinstituttet konkluderer, at undersøgelsen ikke giver anledning til at ændre på de nuværende danske anbefalinger for tilskud af kalk.

Konklusionen fra DTU er baseret på, at undersøgelsen har nogle svagheder, som gør, at det ikke kan anvendes som grundlag for at vurdere, hvorvidt der er en risiko ved at følge de danske anbefalinger om kalktilskud. Den væsentligste svaghed er, at patienterne alene har taget kalktilskud og ikke, som det anbefales i Danmark, en kombination af D-vitamin og kalcium.

I en anden undersøgelse, hvor der netop blev givet en kombination af kalcium og D-vitamin, er der hverken fundet øget eller nedsat risiko for hjertekarsygdomme.

Desuden fandt den engelske undersøgelse ikke en øget risiko ved kalktilskud hos de, der havde et relativt lavt kalkindtag fra kosten.

Studiet giver anledning til at minde forbrugerne om, at hvis man spiser varieret og sundt, er kosttilskud unødvendigt for de fleste.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at borgere som tager kalktilskud, ved passende lejlighed diskuterer behovet for fortsat at tage kalktilskud med deres læge. Borgere, som har fået kalktilskud ordineret eller anbefalet af deres læge, skal ikke ophøre med behandlingen uden forudgående aftale med lægen.

Læs mere her