onsdag den 20. januar 2010

Har du diabetes uden at vide det?

Hvis du som kvinde har et taljemål over 88 cm. eller som mand over 102 cm. kan du have diabetes type 2 uden at vide det. Diabetes kan være dødelig, hvis den ikke behandles.

Hvert 10. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden. Samtidig bliver to personer ramt af sygdommen. Derfor foretager De Danske Vægtkonsulenter en opsporingskampagne for at lokalisere personer, der er i risikozonen for at udvikle sygdommen eller allerede har fået den uden at vide det. Omkring 200.000 danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Mellem 500.000 700.000 har allerede forstadier hertil. Ud af en population på ca. 5.5 mio. mennesker svarer dette til, at ca. hver 10. person har eller får type 2-diabetes.

Overvægtige i farezonen
Cirka halvdelen af uopdagede type 2-diabetikere har allerede på diagnosetidspunktet udviklet komplikationer. Men sådan behøver det ikke at være. Opdager man symptomerne i tide, og får man den rette behandling, kan man få en optimal livskvalitet, sygdommen til trods. Da svær overvægt og udvikling af diabetes type 2 ofte hænger sammen, tilbyder De Danske Vægtkonsulenter (DDV) i samarbejde med Diabetesforeningen hjælp til at lokalisere sygdommen. Alle besøgende i alle DDV s afdelinger tilbydes derfor gratis taljemåling og rådgivning fra den 25. til den 29. januar. Alle vil samtidig få udleveret et gratis måleskema, så de selv kan holde øje med centimeterne fremover. Hvis du udover for stort taljemål desuden kan svare ja til ét af følgende spørgsmål, bør du tale med din læge:

Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe
Har du forælder eller søskende med diabetes
Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal
Har du haft diabetes under din graviditet

Derudover kan diabetes medføre symptomer som:
Hyppig blødning fra tandkødet eller paradentose
Følelsesforstyrrelser i fødder og hænder
Tørhed i slimhinder
Potensproblemer
Svigtende syn og forandringer i øjnene

Du kan læse mere om Opsporingskampagnen på www.diabetes.dk og på www.vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her

tirsdag den 19. januar 2010

Fremtidens fitnessinstruktør er Proces Træner ®

Lars Elmvang fra min fede familie er Proces Træner ®

Fitnessbranchen boomer i disse år, og mangfoldigheden blandt medlemmerne af de mange fitnesscentre stiger, hvilket stiller krav til kompetencerne hos fitnessinstruktørerne.

Hvis fitnessinstruktører i fremtiden vil kunne følge med de stigende behov og ønsker fra deres kunder, så kræver det, at de i højere grad udvikler deres kompetencer, og ikke mindst specialiserer sig indenfor relevante træningsområder fortæller Camilla Gregersen, der er skoleleder på At Work Skolen, og fortsætter; At Work Skolen tilbyder som de eneste i Danmark en uddannelse til Proces Træner ®, som netop er en fitnessinstruktøruddannelse med efterfølgende specialisering, og vi ser en utrolig interesse for præcis denne uddannelse.

Fitnessinstruktør med speciale
For at opnå den varemærkeretlige beskyttede titel Proces Træner ® skal man tage At Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør og efterfølgende vælge mindst én af 5 specialiseringsretninger.
Camilla Gregersen forklarer; For at blive Proces Træner ® skal man udover fitnessinstruktøruddannelsen fra At Work Skolen, gennemføre enten ét af vores 3 processpecialer, f.eks. det om idrætsskader, eller tage uddannelsen til Personlig Træner eller Løbecoach. Der er altså flere veje til titlen som Proces Træner ®, alt efter den enkelte instruktørs interesseområder.

Lars Elmvang fra min fede familie er Proces Træner ®
Interessen for uddannelsen til Proces træner ® er stigende, og bliver ikke mindst forstærket af, at f.eks. Lars Elmvang, kendt fra TV3s Min fede familie har netop denne uddannelse.
Lars er et godt eksempel på en Proces Træner ®, idet han netop har valgt at uddanne sig bredt, og dermed er kompetent til at undervise mange forskellige målgrupper, indenfor mange forskellige træningsområder fortæller Camilla Gregersen og tilføjer; jeg er slet ikke i tvivl om, at mange i fremtiden vil vælge samme vej som Lars, og dermed styrke deres kompetencer, og ligeledes deres arbejdsglæde og interesse for træning og sundhed.

Læs mere her:
Lars Elmvang: http://www.atwork.dk/skolen/fitness/lars-elmvang.html
Uddannelsen til Proces Træner ®: http://www.atwork.dk/skolen/fitness/proces-traener.html
Uddannelsen til fitnessinstruktør: http://www.atwork.dk/skolen/fitness.html
Proces specialer: http://www.atwork.dk/skolen/proces-specialer.html
Uddannelsen til Løbecoach og Løbetræner: http://www.atwork.dk/skolen/loebecoach.html
Uddannelsen til Personlig Træner: http://www.atwork.dk/skolen/personlig.html

At Work Skolen www.atwork.dk har siden 1994 uddannet indenfor det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundhedscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner) samt kurser indenfor idrætsskader, erhvervsmassage, sundhedscoaching, børn og overvægt, aktiv ernæring, helbredstjek, wellnessmassage, mad, nydelse og nærvær, samt indre sundhed.

Læs mere her

onsdag den 13. januar 2010

Slagterpigen der tabte et menneske

Tænk hvis jeg falder om på gaden, og der ikke er nogen, der kan hjælpe mig, fordi jeg er for fed Denne tanke blev startskuddet til Annas vægttab på 55 kilo et helt menneske. Fremgangsmåden var kostomlægning, ikke fedmeoperation som flere og flere ellers vælger.

Anna Frislev Andersen blev født ind i en slagterfamilie, hvor der absolut ikke blev sparet på kartoflerne og den tykke sovs og der var ingen skam i at tage tre gange. Både Anna og hendes søskende har da også haft vægtproblemer siden teenageårene. Hele mit liv har været én lang slankekur med kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne tage mig sammen . Men jeg kunne bare ikke få nok. Det var altid to til tre store portioner til måltiderne, og jeg var næsten overbevist om, at min bil ikke kunne starte, uden at der lå en pose slik ved siden af, fortæller Anna.

Populære operationer
Anna er langt fra den eneste i Danmark, der har problemer med vægten. Op mod 15 procent af den voksne befolkning har en BMI over 30, hvilket betyder, at de kan betegnes som fede. Fedmeoperationer er da også blevet meget mere udbredte inden for de seneste år. Således blev der i 2004 udført 80 fedmeoperationer, mens der i 2008 var 1.830 personer, der fik en fedmeoperation primært finansieret af det offentlige. Det var dog ikke den vej, Anna valgte. Hun overvejede det, men afviste tanken igen med det samme. Jeg syntes ikke, det var et liv mad er simpelt hen for dyrebart. Jeg vil ikke kun spise en deciliter, eller hvor meget man nu kan spise efter sådan en operation.

For tyk til hjælp
Anna har flere gange gennemgået store vægttab, men har hver gang taget det hele på igen og lidt til. I 2008 var hun oppe på 134 kilo, og da hun en dag hørte i radioen, at sygehusene købte større senge og kørestole til de ekstremt overvægtige, fik hun pludselig nok. Det havde jeg absolut ikke lyst til at opleve. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis jeg falder om, og der ikke er nogen, der kan hjælpe mig, fordi jeg er for fed

Flytte maven og binde sko
Anna skrev en liste over de ting, hun gerne ville opnå ved at tabe sig og de ting, hun gerne ville undvære ved at være overvægtig. Blandt andet ville Anna gerne undgå følgesygdomme, som ofte rammer overvægtige, og da både Annas mor og bror har døjet med blodpropper, var dette et stærkt incitament. Hun ville også gerne prøve at gå i noget lækkert undertøj samt kunne købe tøj i en almindelig butik. Anna hængte listen op på køleskabet og meldte sig ind hos De Danske Vægtkonsulenter. Her handler det om at spise meget, men ernæringsrigtig mad, og det passede Anna perfekt. Halvandet år senere er hun nede på 79 kilo, og alle ønskerne på listen er opfyldt. Jeg mangler kun én ting på listen: Jeg skal blive ved med at holde vægten resten af mit liv. Jeg gider ikke igen at skulle flytte min mave for at kunne binde mine sko, siger Anna.

Læs mere her

tirsdag den 12. januar 2010

Palmfitness har ramt plet med sit eksklusive og lækre træningsmiljø

Den første tanke der slår en, når man træder ind af døren til Palmfitness, er ganske enkelt, wauw ! Nørregade i det indre København, så langt fra den stereotype opfattelse at man næsten ikke kan forestille sig, at der ligger et træningscenter. Det er i enhver forstand, A true diamond in the rough .

Det første man bemærker ved Palmfitness er den imponerende stueetage med det nyeste udstyr indenfor styrke- og konditionstræning. Gennem de store vinduer mod henholdsvis Krystalgade og Nørregade, strømmer det ind med naturligt dagslys. Læg hertil en stor flot metal trappe, der giver dig adgang til endnu et workout område i kælderen, og du har nu et virkelig inspirerende træningsmiljø.

Teamet på Palmfitness har kun været sammen i kort tid, men de har allerede formået, at skabe en næsten hjemlig og hyggelig atmosfære. Resultater, ikke tomme løfter, er missionen her, og får man talt med personalet og andre medlemmer, bliver man hurtig klar over, at det er mere end bare et motto.

Denne tankegang er gennemgående for hele konceptet omkring Palmfitness. Al belysning og ventilation i centret er energi besparende, hvilket betyder, at centret kan nøjes med et watt forbrug på 1/3 af et normalt fitnesscenter, og da lyset ikke afgiver varme på samme måde som almindeligt lys kan det sammen med centrets ventilationssensorer nedsætte strømforbruget. Der er desuden sensorer i træningssalene, så lys og ventilation går i dvale, når rummene ikke bruges.

Det er Marc Palm, der står bag det nye center, og han fortæller, at han længe har haft en drøm om at kaste sig ud som selvstændig efter næsten 15 år i fitnessbranchen. De første mange år var han instruktør, receptionist og souschef, men de seneste 3 år som centerchef hos fitnessdk i Adelgade.

Marc Palm s fornemmelse for service og kvalitet, stiller ligeledes store krav til de ansatte. Palmfitness team består af en gruppe fitness-elskere, der arbejder sammen for skabe de optimale resultater for kunden. Om du er til hold eller individuel træning så skal vi nok sørge for at finde den træningsform der passer dig fortæller Marc Palm. Aerobic klasser som Bodytoning, High Puls samt andre mere moderne hold som fx spinning fylder holdplanen, og det nyeste inden for Pilates er bare nogle af de mange muligheder.

Og trænger du til at forkæle dig selv yderligere efter de fysiske udfordringer, kan man med god samvittighed fylde depoterne op efter træning med en stor smoothie eller en af de mange lækre sandwich fra JOE & THE JUICE, som er fast juicebar i Palmfitness.

Gym og tonic, Ja Tak....


Læs mere her

fredag den 8. januar 2010

Hold styr på kalorierne og styrk konditionen med Polars Energypointer

Det nye Polar pulsur FT7 med Energypointer viser, om træningen er fedtforbrændende, eller om den forbedrer konditionen. Og med et personligt program i uret kan man træne effektivt hver gang.


Løbeskoene er snøret, og så er det bare derud af. Kalorier skal forbrændes, nu da julen er overstået. Med pulsuret FT7 på håndleddet er man godt på vej.

Det unikke ved Energypointer er, at man både kan se, om træningen er fedtforbrændende, eller om den forbedrer konditionen, og således om man motionerer rigtigt, siger marketing manager John Nielsen fra firmaet Polar Electro Danmark, som netop har lanceret FT7 på det danske marked i en ny, og smart dame- og herremodel.

Personligt program
Når data om alder, vægt og køn er lagt ind i uret, er det klar til at blive taget i brug.

Med Energypointer træner man effektivt hver gang, fordi man kan lægge et personligt program ind i uret og hele tiden følge med i, hvordan træningen går. Det viser, om man træner intensivt nok. Er man for langt nede i puls, så træner man for let, så man kan godt sige, at uret hjælper til at fastholde motivationen, udtaler John Nielsen og fortsætter:

Ved hjælp af nogle funktioner i pulsuret, kan brugeren let finde den rette intensitet i træningen og derved udnytte tiden optimalt. Man kan nemlig godt komme til at give den alt for meget gas i begyndelsen, og så gå død i træningen. Men det sørger urets funktioner for, at man ikke gør.

Det nye pulsur kan bruges både til løb og fitness og er nemt at tage i brug. Displayets venstre side viser, om træningen styrker fedtforbrændingen, og højre side viser om konditionen forbedres. Efter træning ses træningstid, tid i fedtforbrændings- og konditionstræningszonen, gennemsnitspuls, maxpuls og kalorieforbrug.

FT7 med Energypointer produceres af det finske firma Polar. Det sælges i sportsforretninger og løbebutikker.

Yderligere oplysninger fås på www.polar.dk eller på tlf. 45 41 05 30.

Læs mere her