lørdag den 30. juli 2011

Nul slankekur denne sommer, mænd ligeglade med kvinders figur

En ny be2 rundspørge afslører medlemmernes holdning til kropsform og fysisk tiltrækning. Der blev spurgt om, hvordan medlemmerne forberedte sig rent fysisk til sommeren, om de f.eks. trænede, og om en flot krop overhovedet var en vigtig faktor for dem hos en partner.

MÆND GÅR OP I DERES EGEN KROP, MEN ER LIGEGLADE MED PARTNERENS
71% af kvinderne sagde, de ikke forberedte sig specielt til sommerens komme (i form af slankekure, træning etc.). Derimod svarede knap 60% af mændene, at de op til sommermånederne "forsøgte at spise sundt samt træne i en vis grad". Derimod ser mændene stort på, at deres partner ikke træner og endda tager på i vægt! 36% af de adspurgte mænd ville ikke have noget imod, at deres partner tog kraftigt på i vægt: ?Jeg kan lide hende, som hun er, uanset taljemålet" blev der svaret. Til sammenligning var kun 30% af de adspurgte kvinder enige i denne holdning.

UDSEENDET IKKE DET VIGTIGSTE, ISÆR IKKE OP I ALDEREN
De fleste, både mænd og kvinder, mente ikke, at udseendet var det vigtigste ved en drømmepartner. 57% af mændene og 63% af kvinderne udrykte denne holdning. Måske ikke overraskende går vi mindre op i partnerens krop med alderen - undtagen mænd over 55! For når først mændene rundede denne alder, lod de til at vende tilbage til holdningen hos deres yngre kolleger: 44% af de 55-årige mænd ledte således efter en kvinde med en "perfekt krop" eller "flotte kurver". Kvinderne viste sig omvendt at lægge mindre og mindre vægt på udseendet hos en partner, efterhånden som de selv blev ældre. Det ser således ud til, fornuften i sidste ende sejrer hos kvinderne, hvorimod ønskedrømmen og begæret styrkes hos mændene i takt med årene. 73% af kvinderne over 55 udtrykte, at kropsfigur og udseende ikke betød særligt meget for dem.

UNGE TOLERERER OVERVÆGT HOS PARTNEREN
Lidt overraskende var det de yngre medlemmer, som var klart mere tolerante over for at have en overvægtig partner. Over 40% af dem under 35 havde det fint med, at deres partner tog kraftigt på i vægt. Derimod var dette kun tilfældet hos 30% af dem over 35. Størstedelen af både mændene og kvinderne svarede dog, at de ville forsøge at hjælpe i en sådan situation ved at overtale deres partner til at tabe sig.

Om rundspørgen: Rundspørgen baserer sig på svar fra over 6.400 europæiske be2 medlemmer fra perioden juli 2009 til juni 2011.

###

be2 er en af de førende matchmaking-tjenester i verden, skabt til at forene soulmates i harmoniske langtids-forhold. Mere end 20 millioner medlemmer i 37 lande fordelt på seks kontinenter stoler på be2?s avancerede matchnings-teknologi, udviklet af et ekspert-team bestående af psykologer, sociologer og statistikere. En succesrate på ca. 40% beviser, de ikke tager fejl!

Læs mere her

tags: euro, 2009, 2011, OL, teknologi, slank, overvægtig,

fredag den 29. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Mænd mener de knokler i hjemmet

Findes der virkelig magiske sko?
Reklamerne lover, at Reeboks EasyTone sko får musklerne til at arbejde hårdere. Holder det?
Læs mere her

Mænd mener de knokler i hjemmet
Mænd synes selv, at de gør en stor indsats i hjemmet. Kvinderne har dog en anden mening.
Læs mere her

torsdag den 28. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Flere mænd får tarmkræft

Elcykler skuffer i test
For dårlige stel, for dårlige bremser og begrænset rækkevidde, lyder dommen over flere cykler.
Læs mere her

Motionsfestival over hele landet
Der er dømt motion, sundhed og leg, når MotionDanmark afvikler motionsløb i syv byer.
Læs mere her

Løgn at danskerne drikker mere alkohol
Ifølge Danmarks Statistiks tal steg danskernes alkoholforbrug i 2010. Men det passer ikke.
Læs mere her

Isbilen er ulovlig og truet på livet
Den klemtende klokke fra isbilerne er ulovlig, siger myndighederne. Slet ikke, siger Hjem-Is.
Læs mere her

Gifte mænd får hjertehjælp hurtigere
Gifte mænd er bedre end singlemænd til at søge hjælp ved symptomer på et hjertetilfælde.
Læs mere her

Minister: Mere kontrol med farligt tøj
"Det er bekymrende, at der er fundet ulovlige stoffer i tøj og tasker," siger miljøministeren.
Læs mere her

Voksne tænker sig ikke om på Facebook
Voksne er ikke bedre end teenagere til at beskytte private informationer på Facebook.
Læs mere her

Øl er godt for maratonløbere
Det fastslår en tysk sportsmediciner. Der er dog lige en detalje, du bør være opmærksom på.
Læs mere her

Flere mænd får tarmkræft
Mænds risiko for at få tarmkræft er fordoblet siden 1970erne. Usund livsstil er hovedårsagen.
Læs mere her

mandag den 25. juli 2011

Nye videoer fortæller om skønhed indefra

Nordic Power som forhandler produkterne MK olie og Aronia har lavet en række videoer, hvor Nordic Power's egen Tina Larsen fortæller om nogle af de gavnlige effekter der er ved dagligt at indtage essentielle fedtsyrer. Hun fortæller blandt andet om hvad olierne kan gøre for dit hår, din hud, din vægt og forbrænding samt dine negle.

KostMetik - skønhed kommer indefra
Hvis vi skal se skønne ud på ydersiden, med en smuk, elastisk og fin hud, glansfuldt hår og negle der ikke flækker så nemt, så er vi nødt til at give vores krop nogle ordentlige nærringsstoffer, som holder cellerne i kroppen sunde og friske.

De umættede olier i MK Olie virker naturligt balancerende på hormonsystemet, skaber balance i blodsukkeret og gør at vi ikke går og føler os lækkersultne og får lyst til at spise slik og chips døgnet rundt. Fedsyrerne i MK Olie tilfører en masse vigtige næringsstoffer til vores krop og gør os på den måde smukke og sunde indefra og ud. Det er dét, vi kalder for KostMetik. Skønhed indefra.

MK Olie findes i 3 varianter; en til kvinder, en til mænd og en original/basis olie. De enkelte varianter er tilpasset særlige behov. Olien kan f.eks. blandes i smoothies, tilsættes i friskpresset frugt og grøntsagsjuice eller tages som en ?shot? sammen med MK Aronia Organic.


Læs mere her

tags: Olie,

lørdag den 23. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ferievejr giver ekstra syreskader

Festival-folk advares mod mæslinger
WHO advarer festivaldeltagere mod mæslinger. Flere danskere har i år ladet sig vaccinere.
Læs mere her

Solfilter gav børn allergi
Flere børn har fået uventede allergiske reaktioner af at bruge solcreme med octocrylene.
Læs mere her

Danskerne er syge med solen
På 20 år er antallet af hudkræfttilfælde fordoblet, og vi ligger nu nummer fire i verden.
Læs mere her

Øget forbrug af vanedannende smertemedicin
Danmark har nu verdens fjerdehøjeste forbrug af morfinlignende og vanedannende smertemedicin
Læs mere her

Måske har du hvepseallergi?
Allergi over for hveps og bi kan opstå hele livet – selvom du er blevet stukket tidligere.
Læs mere her

Høje mennesker får oftere kræft
Forskere har fundet en sammenhæng mellem højde og forekomst af 10 almindelige kræfttyper.
Læs mere her

Ferievejr giver ekstra syreskader
Sommerferien er højsæson for tandskader på grund af læskedrikke, advarer Tandlægeforeningen.
Læs mere her

fredag den 22. juli 2011

Undgåelse af bestemte fødevarer kan lindre migræne

Næsten halvdelen af alle voksne i verden lider af hovedpine så som migræne og spændings-hovedpine, og problemet har enorme økonomiske og samfundsmæssige omkostninger. Under migræneanfald udsætter 90 % deres huslige opgaver, næsten to tredjedele har begrænset evne til at arbejde og halvdelen kan slet ikke arbejde.

Ifølge Verdenssundhedsorganisation rammer migræne cirka hver sjette kvinde og en ud af tolv mænd, og vurderes at være den dyreste hjerne-lidelse for samfundet i EU og USA

En migræne er mere end bare en hovedpine, den er en hel samling af symptomer, der omfatter en moderat-til-svær hovedpine. Hovedpinen kan vare mellem 4 og 72 timer, men de øvrige symptomer kan vare meget længere.

Man kender ikke årsagen til migræne, men det er almindelig kendt, at forskellige føde- eller drikkevarer kan fremkalde anfald.

Et dobbelt blindt randomiserede cross-over forsøg (Cephalalgia 2010) blev udført om effekten af kost begrænsning på 30 patienter diagnosticeret med migræne uden aura.

Patienterne, 28 kvinder og 2 mænd i alderen 19-52 år, blev analyseret for 266 forskellige fødevarer med den såkaldte ELISA-metode for immunglobulin G (IgG) antistoffer, der er dannet i kroppen på grund af en fødevareintolerancereaktion.

Derefter blev patienterne individuelt randomiseret til en 6-ugers diæt til at udelukke eller til at inkludere de bestemte fødevarer med forhøjet IgG antistoffer. Efter en 2-ugers diæt-fri interval fik de samme patienter den modsatte 6-ugers diæt (provokation kost følge eliminering kost eller vice versa). De primære resultat parametre var antallet af hovedpine dage og af migræneanfald.

I forhold til start niveauet var der en statistisk betydelig reduktion i antallet af hovedpine dage og antallet af migræneanfald i den periode hvor patienterne havde undgået at spise fødevarer med forhøjet IgG antistoffer. Forfatterne konkluderer med et kontrolleret forsøg, at diæt på grundlag af IgG antistoffer er en effektiv strategi til at reducere hyppigheden af migræneanfald.

Hanko Medico tilbyder diverse fødevareintolerancetests af forskellig størrelse. ImuPro300 er den mest omfattende fødevareintolerancetest på markedet, hvor 272 hvor forskellige fødevarer og tilsætningsstoffer bliver analyseret gennem en kompleks blodanalyse for IgG antistoffer for at finde årsagen til overfølsomhed og kroniske symptomer som migræne.

Læs mere her

tags: USA, 2010, økonomi, EU, omkostninger, strategi, organisation,

torsdag den 21. juli 2011

Nyt tiltag for mennesker med ondt i livet

InspirationsCenter Maribo har udviklet en helt ny kursusform. Det er flerstrenget intensiv psykoterapi i gruppe. Målet er at lære deltagerne at håndtere svære følelser og derved forebygge depressioner og angst.

Depression og angst i forskellige grader er blevet en folke-sygdom. Ifølge Lægemiddelstyrelsen fik 442.000 danskere psykofarmaka, såkaldte ?lykkepiller? i 2010. Om det har formanden for Lægeforeningen Henrik Dibbern sagt i TV: ?Antidepressiv medicin er en nødløsning. Ideelt set skulle vi give samtaleterapi til mange af patienterne med angst eller depression, men det har vi ikke ressourcer til?.

?Det vil vi gøre noget ved?, siger Henning Jørgensen, der er psykoterapeut og ejer af InspirationsCenter Maribo. ?Der er alt for mange mennesker der går rundt med ?ondt i livet?. Diagnoserne depression og angst er jo blot overskrift for en række symptomer, som kan have forskellige årsager. Fælles for dem er, at det følelsesmæssige pres er blevet for stort.

InspirationsCenter Maribo, som er center for kurser og uddannelser indenfor psykoterapi, konfliktløsning, yoga og meditation, har nu designet en ny kursusform. ?Vi vil være et supplement til lægerne, vores nye kursus skal forebygge depression og angst. Vi tilbyder mere end samtaleterapi. Vi har designet en terapipakke, der kan hjælpe folk igennem de følelser der giver dem ondt i livet. Deltagerne på det nye kursus vil over 5 dage gennem-gå et helhedsforløb med 5 forskellige former for psykoterapi, kombineret med dybdeafspænding, meditation og samvær. Kurset er opbygget i samarbejde med læger og psykiatere og som garant for det lægefaglige er en læge med under kurset?, siger Henning Jørgensen.

Tag ansvar for din følelsesmæssige sundhed
Det nye tiltag giver deltagerne træning i at tage ansvar for deres følelsesmæssige sundhed i stedet for at tage piller til at dæmpe symptomerne. Kurset vil lære folk at rette opmærksomhed på egne følelser, ressourcer, grænser, ønsker og behov. Deltagerne får støtte og guidning til at kigge ind i sig selv, opleve og forløse de følelser, traumer og bindinger, som det er trygt og relevant at slippe. Herved forøges livskvaliteten.

Der er en terapeut for hver fem deltagere, så hver kursusdeltager er sikret den tid til personlig kontakt, opmærksomhed og støtte, der er forudsætning for størst muligt udbytte.

Kurset er spækket med inspirerende aktiviteter og terapeutiske forløb som kilde til selvindsigt og støtte til bearbejdning af de tyngende følelser. På de fem dage vil deltagere nå igennem kreativ udfoldelse med maleterapi, terapeutisk samtale, livsfortælling, kropsterapi og drømmearbejde, meditation, dybdeafspænding og musik. Der vil desuden indgå tankefeltterapi til selvheling og akupunktur til stimulering af kroppens evne til at slappe af, hvile i sig selv og sove godt. Hertil kommer fysisk bevægelse, omsorg og kontakt med andre deltagere med lignende følelsesmæssige byrder og udfordringer. Maden er sund og energigivende og alt foregår i et trygt og hyggeligt miljø.

Det er således en flerstrenget procesorienteret behandling, som med forskellig indfaldsvinkel går ned under de psykiske symptomer og diagnoser og hjælper folk med at få kontakt med de dybeste ofte ubevidste følelser, der er årsag til ubalancen, traumet og symptomet. ?Det er mit ønske og håb, at InspirationsCenter Maribos initiativ med det nye koncept vil vinde indpas landet over, så effektiv psykoterapi bliver endnu mere udbredt til autentisk behandling af følelsesmæssige besværligheder. Både den enkelte og samfundet vil kunne opnå store besparelser?, slutter Henning Jørgensen.

Yderligere oplysninger fås på www.inspirationscenter.dk www.facebook.com/inspirationscenter, kontakt@inspirations-center.dk eller tlf. 5478 4400.

Fakta om fem-dages internatkursus:
Første kursus afholdes den 17. 21. september 2011 på InspirationsCenter Maribo, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo og koster kr. 7.800,-. Der er mulighed for at ansøge om optagelse til nedsat pris.


Læs mere her

tags: 2010, 2011, uddannelse, medicin, Læge, kreativ, energi, meditation, miljø, livskvalitet,

søndag den 17. juli 2011

Rygestopkampagne i udbud

Sundhedsstyrelsen opfordrer bureauer til at byde på kampagne om rygestop.

Som et led i Kræftplan III bliver rygestopkampagnen ?Hver eneste cigaret skader dig? gentaget. Kampagnen blev gennemført i Danmark i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. Kampagnen er baseret på et australsk kampagnekoncept, som Sundhedsstyrelsen har rettigheder til at anvende i Danmark.

Hovedelementet i kampagnen er de TV-spots, som blev anvendt i kampagnen i 2009 med mindre ændringer. Dette skal suppleres af yderligere to nyindkøbte australske TV-spots, der skal versioneres, samt to-tre nyproducerede TV-spots, der skal baseres på testimonials fra danskere.

Derudover skal der produceres materiale til printannoncer, bannerannoncer, trykt kampagnemateriale til anvendelse for kommuner, sundhedsvæsenet og andre aktører samt trykt materiale til rygerne.

Bud på opgaven skal indsendes elektronisk til Sundhedsstyrelsen senest mandag den 8. august 2011.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, 2011, Sundhedsstyrelsen, sundhedsvæsen,

tirsdag den 12. juli 2011

Sunde madvaner mod hjertesygdomme og type 2 diabetes

Har du anden etnisk baggrund end dansk, og har du enten en hjertesygdom eller type 2 diabetes, så tilbyder Sønderborg Kommune nu et forløb, hvor du kan lære meget mere om sunde madvaner. Du er velkommen til at tage et familiemedlem eller en veninde med.

Du kommer til at lære noget om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til sund mad, når du har hjertesygdom eller type 2 diabetes.

- Sammen skal vi lave sund mad med udgangspunkt i både din egen madkultur og dansk madkultur. Jeg er sikker på, at vi kan lære en masse af dig om den madkultur, som du kender ud og ind. Og på samme måde kan vi sikkert lære dig et tip eller to om de sunde dele af den danske madkultur, der jo også har sine fede sider, siger sundhedsvejleder Henriette Daabeck fra Sundhedscentret i Sønderborg Kommune.

Vi mødes fire gange til tre timers undervisning og praktisk madlavning hver anden uge. Det koster ikke noget, og kræver ikke henvisning af nogen art.

Det første hold starter op onsdag den 17. august, kl. 16 19. Vi mødes i Træningskøkkenet i Sundhedscentret, Grundtvigs Allé 150 i Sønderborg. Næste hold starter op onsdag den 12. oktober.

Du tilmelder dig til forløbet ved at ringe til Sundhedscentret på tlf. 8872 4182. Du kan også sende en mail til Sundhedscentret(AT)sonderborg.dk.

Fakta om type 2 diabetes

Kaldes også gammelmandssukkersyge eller aldersdiabetes. Ved type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost og til tider tabletter. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne.

Yderligere oplysninger hos sundhedsvejleder Henriette Daabeck på tlf. 8872 6287.

Læs mere her

tags: Sønderborg, insulin, overvægtig, diabetes, undervisning,

torsdag den 7. juli 2011

Mænd skal lære at bruge UV-indexet

Alt for mange danskere glemmer alt om UV-indexet, når de opholder sig i solen. Især mændene mangler kendskab.

Sommerferie og høj sol lokker danskerne ud på solbriksen. Men alt for mange glemmer at tjekke UV-indexet inden solbadningen. Det medfører stor risiko for solskoldning.

En ny undersøgelse foretaget af FDM og FDM travel viser, at kun lidt over halvdelen (56 %) af danskerne følger med i UV-indexet. Mens tre ud af fem kvinder (61 %) følger med i UV-indexet, så er det kun hver anden mand (50 %), der viser samme interesse for solens farlige stråler.

?UV-indexet er et godt redskab til solbeskyttelse. Det er et udtryk for styrken af UV-strålingen fra solen og gør det nemt at holde øje med, hvornår man skal solbeskytte sig. I Danmark kan UV-indexet blive op til ca. 7 om sommeren, mens det sydpå kan blive endnu højere. Allerede når UV-indexet er 3 eller mere, bør man solbeskytte sig?, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Samtidig opfordres danskere, der holder ferie i udlandet, til selv at undersøge UV-indexet på rejsedestinationen. Hvis ferien skal holdes i Danmark, er der derimod hjælp at hente. På samtlige af FDMs campingpladser vil campisterne kunne følge dagens regionale UV-index på en særlig tavle.

?Vi vil gerne hjælpe campisterne til at blive bedre til at følge solrådene. Derfor har vi opsat UV-tavler på alle vores pladser, så campisterne udover temperatur på luft og vand også kan følge med i dagens UV-index?, siger campingchef Thomas Kristensen hos FDM camping.

Både FDM og FDM travel støtter op om Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens kampagne ?Skru ned for solen?. I den forbindelse vil der blive uddelt pjecer og børnebøger med gode solråd på FDMs testcenter, FDM travels rejsebureauer og på FDMs campingpladser.

Holdes ferien i Danmark, er det også muligt at tilmelde sig Kræftens Bekæmpelses daglige UV-index sms-service ved at sende en sms til 1277 med teksten "UV".

Læs mere her

tags: Danmark, udland, FDM, rejsebureau,

mandag den 4. juli 2011

Ny bog om energien, kærligheden og valget - om at vælge at være den vi er!

En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen, er en bog som tager læseren med på en rejse igennem både energien og sindet, og går dybt ind i den betydning, som dette har for vores velbefindende og helbred.

Du får muligheden for at komme ind bag det som larmer i vores tanker og vores følelser. Hvorfor bliver vi syge? Og hvad er tanker og følelser? Hvad kan vi bruge det til, og hvorfor er det vigtigt at tage ansvar, og søge efter at være den vi er?

Sindet er centralt for vores overskud og evne til at træffe sunde valg i vores liv. Valg som understøtter os i at være den vi er, og lader vores potentiale komme til udtryk. Et af de områder, som ligger mit hjerte nær, er at vi får øje på de begrænsninger som vi ofte sætter for os selv. Disse bliver også begrænsninger i vores frihed, glæde og overskud.

Tænker du over alle de problemer som vi slås med i verden, men ved ikke hvad du kan gøre for at det nytter noget? Tænker du over hvorfor vi leder så meget efter lykken og aligevel har svært ved at finde den? Har du tænkt tanken, at der må være forskel på krisestyring og livsstyring?

Har du lyst til at forstå mere om dig selv og det smukke potentiale som du i virkeligheden er, så er En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen, en god vejviser.

Erfaringer fra mit liv og min klinik siden 1997, har inspireret mig til at skrive denne bog. Et indblik i energien som vi alle består af, og det redskab vi alle har lige ved hånden - vores sind. Et fantastisk redskab, som i kraft af vores tanker og følelser og den måde vores krop kan udtrykke dette fortæller os livets eventyr, hvis vi altså tør at lytte til os selv og vores indre dialog.

Kærligheden og sammenhørighed er en universel længsel - den ligger dybt i os alle - og jo mere vi er vores egen sandhed jo mere kærlighed vil vi åbne for i os selv, så vi tør være sammenhørige med selveste livet.

Som Birgitte Espenhein, direktør i ChancenRdin, skriver på bagsiden: At læse denne bog er som at få en gave. En gave til dig selv og kun dig selv! Giv dig selv den gave. Læs En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen.

Læs mere her

tags: direktør, energi,