torsdag den 30. juni 2011

Stol på Motionen ? en succes

Ved hjælp af 40 frivillige, uddannede instruktører er der igennem det sidste års tid oprettet 14 motionshold i Sønderborg Kommunes dagcentre, plejecentre og i boligområder rundt om i kommunen. Her deltager ca. 170 borgere hver uge i motion for mindre mobile ældre.

Projektet blev søsat efteråret 2009 som led i Sønderborg Kommunes sundhedspolitik og strategiplan.
Formålet er at bevare og styrke funktionsevnerne, så de ældre bedre kan klare sig selv. En tillægsgevinst er den glæde, som det sociale fællesskab skaber.

På holdene mødes hver uge en gruppe glade ældre og ikke mindst de mange dygtige og engagerede frivillige instruktører. Det store og trofaste fremmøde ved motionen tager vi som udtryk for, at deltagerne er glade for at være med.

Sønderborg Kommune, afdelingen Forebyggelse og Sundhedsfremme, slipper projektet foråret 2012.
For at langtidssikre ?Stol på Motionen? er der blandt de frivillige instruktører dannet en forening, hvis opgave det er at danne netværk blandt instruktørerne, tilbyde inspirationskurser og erfaringsudveksling efter projektperiodens udløb.

Stol på Motionen kan opleves og afprøves på Ramblaen den 4. august.

Yderligere oplysninger fås ved projektkoordinator Anna Elisabeth Aagaard, mobil 27 90 04 60.

(Anna Elisabeth hjælper gerne med at etablere kontakt til motionssteder, brugere og frivillige instruktører, hvis det er ønskeligt i forbindelse med en omtale).

Læs mere her

tags: 2009, politi, 2012, Sønderborg, strategi,

lørdag den 25. juni 2011

Nordisk reaktion på allergifremkaldende stoffer

En fællesnordisk kontrolaktion sætter de kommende måneder lup på det med småt - ingredienslisterne og mærkning med allergifremkaldende ingredienser - på alt fra bag-selv-blandinger til færdigretter.
Målet er, at allergikere skal have muligheden for at styre sikkert uden om de ingredienser, de ikke kan tåle.

Derfor rykker Fødevarestyrelsen i Danmark, Matttilsynet i Norge og Livsmedelsverket i Sverige nu ud til producenter og virksomheder for at læse nærmere på emballagerne. I Danmark får i alt 150 virksomheder besøg af Fødevarestyrelsen.

Det er virksomhedernes ansvar at mærke deres fødevarer korrekt, herunder med ingredienser, der er kendt for at kunne give allergiske reaktioner.

Problemet er, at visse forbrugere reagerer med kløe, udslæt eller i værre tilfælde diarré og alvorlige kramper, hvis fødevarerne indeholder såkaldte allergene ingredienser, de ikke kan tåle.

De nordiske fødevaremyndigheder sætter også lup på, om virksomhederne har styr på, hvornår de skal mærke med advarsel om, at en fødevare kan indeholde selv meget små spor af de allergene stoffer.

Her er målet, at undgå at forbrugerne med allergi får begrænset deres vareudvalg unødigt, fordi varerne for en sikkerheds skyld er mærket med ?kan indeholde spor af fx æg eller nødder?. Her er det vigtigt, at der er fokus på produktionsprocesserne og virksomhederne kun bruger denne mærkning, når man har gjort alt for at undgå spor af allergene ingredienser.

Fødevarestyrelsen afslutter kontrol- og vejledningskampagnen efter sommerferien og forventer at kunne præsentere resultaterne inden årets udgang

Kontakt:
​Yderligere oplysninger: Nina Læssø, tlf. 72 27 66 61.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, virksomhed, Fødevarestyrelsen, sommerferie,

fredag den 24. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny advarsel mod fupfirma

Sådan slipper du for myggestik
Men det kræver en indsats, og de kemiske midler skal være godkendt af Miljøstyrelsen.
Læs mere her

Havearbejde kan gøde parforholdet
Hver fjerde mener dog, at de bruger mere tid på at pleje hus og have end parforholdet.
Læs mere her

Dansk barn smittet med VTEC
Prøver fra Statens Serum Institut viser, at et børnehavebarn har fået diarébakterien VTEC.
Læs mere her

Børn: Kernefamilien er bedst
Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Børnene har brug for en sikker base.
Læs mere her

Åben bilrude øger risiko for hudkræft
Det viser amerikanske undersøgelse, der har kikket nærmere på 85.000 tilfælde af hudkræft.
Læs mere her

Ny advarsel mod fupfirma
Firmaet Helse Danmark lokker stadig med ulovlige kostilskud fra flere hjemmesider.
Læs mere her

søndag den 19. juni 2011

Githa Ben-David bog Lyd er Liv udkommer d. 16. august

Bogen ?Lyd er Liv Vokal Lydhealing? udkommer d. 16. august 2011
ISBN nr. 978-87-99-2356-8-1

?Sikke en vidunderlig øjenåbner. For alle os med sår og skrammer på legeme og sjæl. Miraklerne ligger lige foran os, vi skal bare bøje os og samle dem op.?
Skuespiller, instruktør Hella Joof

Med ?Lyd er Liv? afslutter Githa Ben-David sin trilogi om sangens helbredende egenskaber, der på verdens-plan er den første trilogi af sin art. De to første bind ?Tonen fra himlen At synge sig selv? fra 2002 og ?Syng dig fri?
fra 2008 handler dels om at udtrykke sig selv fuldt ud, dels om at synge sig fri af traumer. Den nye bog ?Lyd er Liv? handler om, hvordan man med stemmen lydscanner et medmenneskes krop.
Metoden har blandt andet helbredt hørenedsættelse og tinnitus med stor succes.

Når man synger en stemmegaffels frekvens, vil den afgive lyd og derved komme til live. Ved andre toner vil den være tavs og ubevægelig.
Præcis sådan forholder det sig også med vores krop. Stemmen er det mest fleksible instrument og således det mest præcise scanningsredskab til livgivelse af kroppens celler.
?Lyd er Liv? indeholder en lang række dokumenterede cases, hvor vokal lydhealing har påvirket/helbredt blandt andet ADHD, stress, kræft, kolik, depression, kroniske smerter og angst.

Der kan henvises til både ældre og aktuelle cases, hvor de involverede gerne udtaler sig om behandlingens effekt.
Blandt andet psykologer og læger, som har prøvet behandlingen på deres egen krop.

I januar 2012 starter Githa Ben-David den første vokale lydhealingsuddannelse i Danmark. I skrivende stund er der 34 sanggrupper i Danmark og Norge,
som arbejder efter Githa Ben-Davids metode.
Lørdag d.10.9.2011 afholdes et åbent Lydhealingsseminar i Valby Medborgerhus.

Om forfatteren:
Githa Ben-David er blandt andet kendt fra Aftenshowet og DR's radio-og Tv-avis, sidstnævnte i forbindelse med udgivelsen af "Tryllesange - musisk indlæring af tabeller og andet". Hun er konservatorieuddannet fra DKDM, har studeret sang i Indien og er uddannet healer i Israel. Githa har gennem 25 år udviklet sit eget vokale lydscanningssystem. Desuden er hun komponist, forfatter, sanger og mor til to drenge. Hun er gift med Lars Muhl, med hvem hun har stiftet Gilalai - Institut for Energi og Bevidsthed, herunder en mysterieskole med 300 elever.

Samtidig med ?Lyd er Liv? udkommer Lars Muhl og Githa Ben-Davids CD ?To Heal The Space Between Us?. Til efteråret udkommer Githas første trilogibog ?Tonen fra himlen? på engelsk.

Henvendelse vedr. bogen ?Lyd er Liv? til:
Githa Ben-David
Tlf. 41 27 32 33
Email: githabendavid(at)info.dk
www.githabendavid.dk / www.gilalai.com

Læs mere her

tags: 2002, Danmark, 2011, 2008, Norge, radio, uddannelse, Israel, Indien, 2012, Valby, stress, forfatter,

fredag den 17. juni 2011

Fedme og søvnmangel truer skandinavernes sundhed

Royal Philips Electronics (NYSE: PHG, AEX: PHI) præsenterer i dag en større rapport om sundhed og velvære i Skandinavien. Rapporten er den første af sin art og viser, at et overvejende flertal af skandinaverne ønsker at tabe sig, mens knap halvdelen får for lidt søvn.

Skandinaverne opsøger hovedsageligt venner og familie, når de ønsker at øge følelsen af sundhed og velvære, hvorimod deres jobsituation har den største negative påvirkning. Selvom arbejde kan være en kilde til velvære, anser mange også deres job som en stressfaktor. Fedme rangerer ifølge skandinaverne selv som den største trussel mod deres helbred, og 45 procent synes, de er overvægtige. Hele 82 procent ønsker desuden at tabe sig.

En anden trussel mod skandinavernes sundhed er søvnmangel. 41 procent får ikke nok søvn i løbet af natten, og 48 procent mener, at manglen på søvn har en negativ virkning på deres psykiske velbefindende.

På den positive side forventer skandinaverne at leve længere. 84 procent af det nordiske folk forventer således at leve længere end eller lige så længe som deres forældre.

?Rapporten peger på en række fremtidige udfordringer. Men det er samtidig positivt, at folk er åbne over for nye innovationer, som kan forbedre deres liv. Philips? opgave er at netop at imødekomme de fremtidige udfordringer med nyskabelser, der forbedrer folks sundhed og velvære,? fortæller Morten Felding, som er Nordic Lighting Chairman & Country Manager hos Philips Danmark.

Hovedresultater fra rapporten
- 70 procent af skandinaverne betegner deres overordnede helbredstilstand som god eller meget god. Billedet er det samme for mænd og kvinder.

- Familie og venner er med til at øge følelsen af sundhed og velvære, mens arbejdet har den mest negative indflydelse på skandinavernes velvære.

- 45 procent af skandinaverne ser sig selv som overvægtige. Godt halvdelen af kvinderne (48 procent) synes, de er overvægtige. Blandt mændene er tallet 43 procent.

- 82 procent af skandinaverne vil gerne tabe sig.

- 84 procent af skandinaverne forventer at leve længere end eller i hvert fald lige så længe som deres forældre.

- 28 procent betegner sig selv som stressede i nogen eller høj grad.

- 41 procent af skandinaverne får ikke nok søvn om natten. Til sammenligning er tallet 35 procent på verdensplan.

- 49 procent har behov for ekstra søvn hver uge eller oftere i de mørke vintermåneder.

- Om vinteren føler 13 procent af skandinavernes sig deprimerede på ugentlig basis eller oftere.

- Skandinaverne sætter stor pris på teknologi: 60 procent bliver meget begejstrede, når ny teknologi lanceres.

- 82 procent mener, at lys kan have en betydelig indflydelse på deres helbred og velbefindende.

Læs hele rapporten på:
http://philips.flashpublisher.se/flashpublisher/magazine/36

Om rapporten
Rapporten er baseret på undersøgelse, udviklet af Philips Center for Health and Well-being. Mere end 4000 personer i Sverige, Danmark, Norge og Finland har deltaget i undersøgelsen. Rapporten er en del af en global undersøgelse, hvori mere end 30 forskellige lande har deltaget.

Læs mere om Philips Center for Health and Well-being på:
http://www.philips-thecenter.com

Om Royal Philips Electronics
Royal Philips Electronics, Holland (NYSE: PHG, AEX: PHI), er en global koncern med et bredt sortiment af produkter til sundhed og velvære med fokus på at forbedre menneskers livskvalitet via kontinuerlig innovation. Philips er førende i verden inden for produkter til sundhed og velvære samt livsstil og teknologi, og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger med mennesket i fokus og i overensstemmelse med varemærkeløftet ?sense and simplicity?. Philips har hovedsæde i Holland og har over 117.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på EUR 22.3 mia. i 2010 er koncernen markedsleder inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering af hjertesygdomme og akut patientovervågning, energieffektive belysningsløsninger, husholdningsapparater og produkter til personlig pleje samt forbrugerelektronik med en stærk førerposition inden for barbermaskiner, trimmere, bærbare underholdningsprodukter og el-tandbørster. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.dk/presse

Læs mere her

tags: Holland, Danmark, 2010, Sverige, Norge, medicin, EU, omsætning, teknologi, Philips, stress, overvågning, overvægtig, energi, Finland, forbrugerelektronik, Skandinavien, innovation, livskvalitet,

torsdag den 16. juni 2011

Slip cykelglæden løs på Store Cykeldag

Søndag den 19. juni er Store Cykeldag over hele landet. Det vil Sønderborg Kommune gerne markere sammen med alle cykelvenner i kommunen. Pump familiens cykler og mød op på slotspladsen foran Sønderborg Slot kl. 10, så cykler vi sammen til Knøs´Gård i Høruphav.

Vi følger en ny cykelrute, der bringer os igennem Sønderskoven og nogle meget smukke udsigtspunkter. Medbring din egen madkurv, så byder vi på en lille forfriskning, når vi ankommer til Knøs´Gård. Vi serverer den dejligste bondegårdsis, og når du har nydt den, kan du kigge indenfor i kommunens sundhedsbus og høre om sund kost og forebyggelse af sportsskader. Forhåbentlig vil personalet her fortælle dig, at en enkelt is ikke gør nogen skade- og da slet ikke, når du har cyklet en lang tur først.

- Sønderborg Kommune har lige vedtaget en cykelhandlingsplan, der skal gøre os til Syddanmarks mest cyklende kommune i 2028. Det skal vi nok nå, og vi kan da passende starte med en fælles cykeltur på Store Cykeldag. Jeg garanterer for en flot rute og håber på dejligt cykelvejr, siger Inge Olsen, direktør for teknik- og miljø.

Formanden for teknik- og muiljøudvalget i Sønderborg Kommune, Peter Hansen, cykler selv i spidsen og leder cykelkaravanen på rette vej. Og han får følgeskab af Inge Olsen, direktør for teknik og miljø.

Yderligere oplysninger hos direktør Inge Olsen på tlf. 8872 5196 / 2790 5196.

Læs mere her

tags: direktør, Sønderborg, miljø,

fredag den 10. juni 2011

Fitness Institute tilbyder professionelle fitness uddannelser

Der findes en del fitness uddannelser på markedet, men nu ser en ny og spændende uddannelse dagens lys. Navnet er Fitness Institute og det er træningseksperterne Henrik Duer og Kasper Danborg, der er initiativtagerne bag den nye uddannelse. Den nye fitness uddannelse ligger en hel ny standard på undervisningen og underviser. De tilbyder flere undervisningstimer, tage internet og IT-teknologien endnu mere i brug end hidtil set, og måske vigtigst af alt, foretage de en benhård udvælgelse og kvalitetssikring af underviserne.

?En dygtig pædagogisk og inspirerende underviser kan virkelig gøre en forskel.
Vi vil også lægge et endnu større fokus på motivation, træningsplanlægning og træning/kost/vægttabsmanagement på personlig træner- og kostvejlederuddannelsen. På personlig træner uddannelsen følger vi det pensum, som man skal kunne bestå, hvis man som personlig træner vil have verdens uden sammenligning vigtigste internationale certificering (ACSM). Derudover adskiller vi os også ved at have den eneste fitness bokseinstruktøruddannelse, så fitnesscentrene rent faktisk får trænere, som er uddannet og ikke bare en, der selv har gået til boksning.? fortæller Henrik Duer

Initiativtageren bag den nye uddannelse har deres faglige fundament i orden, for 37-årige Henrik Duer har brugt langt størstedelen af sit voksenliv på at fremme danskernes sundhedstilstand. Med en baggrund som Cand Scient i Idræt og Kemi, Direktør og partner i Health Group, samt censor på flere tidligere fitness uddannelser og forfatter til utallige artikler om træning og sundhed, er der ikke mange hjørner i branchen, han ikke har berørt. Ligesom hans partner på uddannelsen Kasper Danborg også er Uddannet træningsfysiolog fra Københavns Universitet (cand.scient. i humanfysiologi), med mange års erfaring fra fitnessdk, DGI/DIF og CPHwest, hvor han har uddannet et utal af fitnessinstruktører og personlige trænere. Derudover fungerer han som fysisk træner AJAX Københavns elite håndbold.

Så det er et par kompetente herre, der har søsat dette nye ambitiøse projekt og du kan se mere om uddannelsen på: www.fitness-uddannelser.dk



Læs mere her

tags: København, internet, håndbold, uddannelse, boksning, teknologi, motivation, forfatter, undervisning, undervisningstimer,

torsdag den 9. juni 2011

Forskere punkterer myten om fiskeolie

Forskere er på vej med en ny indkapslingsteknologi til fiskeolie, der skal sikre de sundhedsgavnelige effekter på mennesker. I dag er langt de fleste kosttilskud på markedet værdiløse, fordi kroppens egen iltningsproces ødelægger omega-3 fedtsyrerne.

Hver dag indtager millioner af mennesker verden over de små perler med fiskeolie på grund af omega-3 fedtsyrernes gavnlige virkninger på helbredet. Imidlertid har forskere længe vist, at de sunde aktivstoffer i fiskeolien stort set aldrig opnår den tilsigtede effekt. Kosttilskuddene er meget sarte, og de bliver ødelagt langt før, de optages i kroppen. Det forklarer Ling-zhi Cheong, som forsker i indkapsling af fiskeolie ved Aarhus School of Engineering.

?Vi ved, at aktivstofferne i fiskeolie har en meget lav biotilgængelighed. Omega-3 fedtsyrerne bliver ødelagt i mødet med de frie radikaler i kroppen, og på den måde mister de deres ernæringsmæssige værdi. Det kræver en hel ny indkapslingsteknologi, hvis man vil sikre en gavnlig effekt på helbredet.?

De såkaldt frie radikaler opstår i forbindelse med oxidation i kroppens cellestofskifte. De beskadiger omega-3 fedtsyrernes molekylære struktur, så de stort set bliver værdiløse. Teoretisk set kan det være skadeligt at indtage oxideret fiskeolie over mange år, men der er endnu ingen undersøgelser, der kan påvise en helbredsmæssig risiko.

?Man skal ikke være bekymret, hvis man har indtaget fiskeolie. Kroppen kan sagtens håndtere det. Men langt hen af vejen er det er spild af penge og meget bedre at få dækket sit behov for omega-3 fedtsyrer ved at spise fisk,? siger Ling-zhi Cheong.

Hendes udsagn bakkes op af Torger Børresen, som er forskningschef ved Fødevareinstituttet. Han stod i sidste måned i spidsen for en undersøgelse, der viste, at langt de fleste fiskeolieprodukter er harske allerede før, de bliver solgt i butikkerne.

Ny indkapslingsmetode på vej
Forskere har i de seneste år arbejdet med at udvikle en indkapslingsmetode, der kan beskytte den sarte olie, så dens bioaktive stoffer bevares. Og resultaterne er lovende.

?Vi har opnået markante resultater. I laboratoriet er vi i stand til at beskytte fiskeolien mod den oxidation, der svarer til iltningsprocessen i cellernes stofskifte. Vi har fundet frem til forskellige former for indkapslingsmateriale beriget med en særlig sammensætning af antioxidanter. De kan neutralisere de frie radikaler og på den måde hjælpe aktivstofferne fra olien igennem cellemembranerne og over i blodbanen, hvor de kan optages i kroppen,? siger Ling-zhi Cheong.

Metoden er baseret på en enzymteknologi, som kan optimere de fysiske og kemiske egenskaber hos antioxidanterne. Antioxidanterne i fiskeoliens kapsel har desuden den positive virkning, at holdbarheden forlænges, og at smagen af fisk maskeres bedre.

Fiskeolieforskningen ved Aarhus School of Engineering er en del af aktiviteterne i et større dansk innovationskonsortium med fokus på indkapslingssystemer til fødevare- og lægemiddelindustrien.

Der vil gå endnu nogle år, før forskerne har en færdig teknologi til anvendelse i en industriel skala.

På verdensplan bliver der omsat fiskeolie for 1,6 milliarder dollar.

PROJEKTOPLYSNINGER

- Forskningsaktiviteterne ved Aarhus School of Engineering er en del af projektet MulitCaps med fokus på multifunktionel indkapslingsteknologi.
- Projektets parter er Danisco A/S, Atlantic Biotechnology Sp/f, Marine Bioproducts, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut og Aarhus School of Engineering.
- Projektet startede i januar 2010 og har forventet afslutning i december 2013.
- Projektparterne skal opbygge en teknologiplatform til forbedring og funktionalitet af sundhedsfremmende ingredienser og til forbedring af aktivstoffers biotilgængelighed.
- Den største forskningsmæssige udfordring er at skaffe viden om vekselvirkninger mellem aktivstoffer, indkapslingsmaterialer og biologiske membraner.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER

- Mange af fiskeoliekosttilskuddene på markedet er harske allerede før, de udsættes for kroppens oxidation. Det blev dokumenteret i en undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet i maj måned 2011. (Kilde: BT. http://www.bt.dk/sundhed/stor-test-se-hvilke-fiskeolier-der-kan-vaere-farlige)

KONTAKT
Ling-zhi
Cheong, postdoc, Aarhus School of Engineering: 8942 5284 (sprog: engelsk)

Xuebing Zu, professor, Aarhus School of Engineering: 8942 5089/ 22817648 (sprog: engelsk)

Kim Harell, Kommunikationschef, Ingeniørhøjskolen i Århus: 4189 3302 (sprog: dansk)

Aarhus School of Engineering (ASE) er den overordnede paraply for alle ingeniøruddannelser i Aarhus, herunder Ingeniørhøjskolens diplomingeniøruddannelser og Aarhus Universitets civilingeniøruddannelser og tekniske bacheloruddannelser.

Aarhus School of Engineering samler desuden de to institutioners udviklings- og forskningsaktiviteter inden for det teknisk-videnskabelige område.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, 2010, 2011, 2013, Århus, uddannelse, december, Danisco, dollar, lægemiddel, kemi, teknologi, penge, DTU, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Forskning, innovation, sprog, videnskab, Ingeniørhøjskolen, ingeniøruddannelse,

mandag den 6. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Antidepressiv medicin som nødløsning

Antidepressiv medicin som nødløsning
Lægerne har ofte ikke mulighed for at tilbyde patienterne den nødvendige samtaleterapi.
Læs mere her

lørdag den 4. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Hiv-smittede har svære depressioner

Sms'er mod pjæk er en succes
Når skoleelever pjækker, modtager deres forældre en sms. Både skole og forældre er positive.
Læs mere her

Hiv-smittede har svære depressioner
Hiv-smittede er mere deprimerede end andre. Det kan gå ud over behandlingen af hiv.
Læs mere her

fredag den 3. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kvit smøgerne og tjen 3 millioner

Farlig bakterievariant fundet i Danmark
En ny variant af den frygtede MRSA-bakterie er fundet i Danmark. Landbruget er i søgelyset.
Læs mere her

Børneværelser fyldt med elektronik
Hver tredje forældre føler sig presset til at købe alt fra computere til mobiltelefoner til deres børn.
Læs mere her

Tarmbakterien spreder sig
USA har fundet tilfælde af den frygtede bakterie, der har ramt Tyskland og Europa.
Læs mere her

Hvert fjerde barn mobbes digitalt
Et dokumentarprogram fortæller grumme historier fra mobning i cyberspace.
Læs mere her

Kvit smøgerne og tjen 3 millioner
Der er mulighed for storgevinst til alle unge rygere, der holder op.
Læs mere her

torsdag den 2. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Sæddonorer skal ikke være avlstyre

Hold børnene fra energidrikke
Undersøgelse viser, at energidrikke er skadelige for børn, de giver bl.a. huller i tænderne.
Læs mere her

Bølgen af mæslinger fortsætter
Det historisk store mæslingeudbrud kan blive ved længe, viser de nye tal.
Læs mere her

Der er ingen grund til mobilpanik
Men Kræftens Bekæmpelse anbefaler fortsat at bruge håndfri sæt til mobiltelefoner.
Læs mere her

Sæddonorer skal ikke være avlstyre
Læge advarer mod øget donorscreening efter sag, hvor kvinder fik børn med arvelig sygdom.
Læs mere her

onsdag den 1. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Nye advarsler mod mobiltelefoni

Det vidste du ikke om Facebook
Vidste du f.eks., at kvindelige Facebook-brugere er irriterede på deres online-venner?
Læs mere her

Nye advarsler mod mobiltelefoni
Brugen af mobiltelefoner er "muligvis kræftfremkaldende for mennesker", meddeler WHO.
Læs mere her