Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag

mandag den 20. september 2010

Firmaidrætten arrangerer ny stafet for cyklister og løbere

Få samlet dine kolleger eller venner, og kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Så kan I deltage i det splinternye stafetkoncept Bike & Run Stafetten, der nu også kommer til Ringkøbing. Deltagerne skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre på holdet skal cykle 13,6 km. Holdet tilbagelægger således i alt 42 km eller samlet set en maraton. Starten går søndag den 3. oktober kl. 11 fra ROFI-centret.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu med sidste frist den 28. september. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 3. oktober mod et tillægsgebyr på 50 kr.

Bike & Run Stafetten henvender sig til motionister i alle aldre, og muligheden for at være med på stafetholdet som cyklist er unik for firmaidrættens stafet , siger Ellen Tang Damgaard, der er medlem af ROFI s bestyrelse.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten i Ringkøbing den 3. oktober får start, mål og skift mellem cyklister og løbere ved ROFI-Centret, på Kirkevej 26 i Rindum. De tre løbere skal ud på en 5 km rute i området omkring Rindum og ROFI-centret, mens holdets to cyklister kører hver 13,6 km på en tur, der går via Heager, No og Rindum retur til ROFI-Centret.

Som opvarmning før stafetstarten kl. 11 bliver der sat sving i ben og hofter med det populære Zumba, så alle er klar til dagens strabadser.

- Vi glæder os til at præsentere et fuldstændigt nyt arrangement, som ikke har været i Ringkøbing før. Nu starter vi op her i år, og så er målet at bygge Bike & Run Stafetten op, så vi får en fast, stor deltagerskare, siger Ellen Tang Damgaard.

At kombinere både løb og cykling i én og samme stafet er nyt herhjemme, og Bike & Run Stafetten i Ringkøbing er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby i juni, og foruden Ringkøbing får Århus, Aalborg, Odense, Kolding, Slagelse og København besøg af firmastafetten i den kommende tid. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer .

Pressekontakt
Ellen Tang Damgaard
Tlf. 40 86 40 62

Mere information på www.rofi.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål. Mere information på www.bikeandrun.nu.

Læs mere her

søndag den 19. september 2010

Odense Massage flytter i egne lokaler

Odense Massage flytter i egne lokaler fra mandag d. 20 september 2010 i Dronningensgade 23, også kaldet Dronningegården.

Hos Odense Massage også kaldet Che Che Massage tilbyder Che Che thaimassage, oliemassage, fodmassage, Herbal massage og massage til nakke og skuldre.

Man kan via den flotte nye hjemmeside www.odense-massage.dk booke sin næste tid til massage hos Che Che, 24 timer i døgnet. Hjemmesiden er i øvrigt sponsoreret af det nye online marketings bureau www.marketing-manager.dk, som ligeledes er fra Odense.

Bemærk at vi i resten af september kører kampagne tilbud på kun kr. 250,- for 1 times massage og kr. 350,- for 1,5 times massage.

I Dronningensgade 23, er der gode parkeringsforhold og man kan holde 1 time gratis, desuden tilbyder Che Che Massage gæste parkeringskort til massage på 1,5 og 2 times varighed.

Cheryl Thrane, som er ejer af Che Che Massage har kælenavnet Che Che og kommer oprindeligt fra filippinerne, men har efter 1 års ophold i Thailand taget diplomer i massage på den meget anerkendte International Training Massage School i Chiang Mai, Thailand.

Che Che har den seneste måned været til huse hos Noodaeng Frostholm, som driver Thai Traditionel Massage i Nørregade og vi takker mange gange for gæstfriheden.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Xtreme Mandehørm udsolgt i Odense

Der bliver trængsel på årets mandehørm rute omkring FKS-Hallen i Odense SV, når årets løb skydes i gang den 9. oktober. Løbsledelsen melder nemlig alt udsolgt, hvilket vil sige, at mere end 1000 løbere frivilligt forcerer mudderet og forhindringerne i det barske efterårsvejr.

Den stolte løbsleder, formand i FKS Odense, Vagn Jensen forklarer at tilmeldingen pludselig fik fart på.

­­- Efter sommerferien er det gået rigtig stærkt. På et tidspunkt var det med 50 tilmeldinger om dagen. Jeg tror, at da folk kom hjem fra ferien, så blev de opmærksomme på løbet og fik tilmeldt sig, fortæller Vagn Jensen.

De ekstra bøffer og rødvin fra ferien giver måske dårlig samvittighed, men så er det godt, at der ligger mudderhuller og 12 km forhindringsløb klar i noget ubarmhjertigt efterårsvejr. Ruten i år er mere udfordrende end sidste års strabadser.

- Ruten er lidt mere pløret end sidste år, og så er der flere forhindringer som løberne skal forcere. Vi sender dem igennem Odense Å nogle gange, så de bliver skyllet grundigt af, inden de skal til spisning i vores hal. Men jeg kan godt afsløre at løbets afslutning både bliver med ild og vand, så der er lidt til drengene, siger formanden med et stort forventningsfyldt smil.

Det er andet år, at FKS Odense afholder Xtreme Mandehørm og erfaringerne fra første års succes bruges til at gøre årets løb endnu bedre.

Vi er mere rolige omkring afviklingen af løbet i år, i og med at vi har konceptet klar. Der er 250 deltagere mere end sidste gang, men vi har nogle gode faciliteter, så vi glæder os rigtig meget til at tage i mod de fynske mandehørmere.

Fakta
Xtreme Mandehørm er et løbskoncept udviklet af Dansk Firmaidrætsforbund og Fredensborg Atletik Klub. Løbet er udelukkende for mænd, og afvikles i 2010 i fire byer Fredensborg, Odense, Århus og Aalborg. Der løbes ca. 11-12 km i hårdt terræn med indlagte forhindringer og mudderhuller. Efter løbet er der fællesspisning og underholdning i god mandehørm stil.

Kontaktoplysninger
Vagn Jensen
Tlf. 27 87 54 08
Formand, FKS Odense

Jesper Ræbild
Afdelingsleder, Kommunikation
Dansk Firmaidrætsforbund
Tlf. 30 60 46 50

Læs mere her

mandag den 6. september 2010

Ny stafet for løbere og cyklister klar til at indtage Århus

Kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Et helt nyt stafetkoncept for hold med både løbere og cyklister ser dagens lys i Århus ved Vestereng lørdag den 18. september. Deltagerne i den nye stafet Bike & Run Stafetten skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre skal cykle 13,6 km. Starten går fra Paludan-Müllers Vej 110, og det er Århus Firma Sport, der inviterer motionister og medarbejdere fra arbejdspladserne i Århus til firmastafetten for løbere og cyklister.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu med sidste frist den 12. september. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 18. september.

Bike & Run Stafetten henvender til almindelige motionister, og muligheden for at være med på holdet som cyklist er unik for vores stafet hos firmaidrætten. Det betyder, at alle kan være med også selv om knæene eller kondien måske ikke lige er til at løbe 5 km , forklarer Brian York, som er ansvarlig for stafetten i Århus den 18. september og også står bag Århus Firma Sports andet markante løbearrangement Xtreme Mandehørm.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten i Århus kan se frem til en veltilrettelagt rute både for holdets cyklister og dem, der skal løbe. Løberne kan nyde det kuperede naturområde på Vestereng, og der skal ikke krydses en eneste vej på den 5 km lange tur. For cyklisterne er der lagt en behagelig og enkel rute, hvor de 13,6 km foregår på asfaltunderlag og på veje, der ikke er ret trafikerede.

Start, mål og skift mellem cyklister og løbere foregår på boldbanen ved Århus Firma Sport, og her er der masser af plads til picnic og hygge med holdet, når alle er nået i mål. Mad og drikke kan bestilles ved tilmelding, eller købes i ÅFS Caféen på dagen. Vi tilbyder gode omklædningsfaciliteter i ÅFS Centret, så deltagerne har også mulighed for at få sig et bad og skifte tøj efter dagens dyst , siger Brian York og understreger, at det sociale aspekt er en vigtig del af Bike & Run Stafetten.

Vi har alt på plads og er klar til at give deltagerne i Bike & Run Stafetten en super oplevelse. Med over 40.000 deltagere til DHL-stafetten i Århus i august må der være en del, som er varmet godt op og kan samle et hold til den nye firmastafet, hvor de også kan få dem med, der ellers ikke plejer at deltage , lyder opfordringen fra Brian York fra Århus Firma Sport.

Stafetten i Århus den 18. september er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten, som ruller Bike & Run Stafetten ud i otte andre løbsbyer i Danmark i 2010. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby, og foruden Århus får Odense, Aalborg, Kolding, Slagelse, Ringkøbing og København besøg af firmastafetten i den kommende tid. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer .

Kombination af cyklister og løbere på ét hold er unik og bruges p.t. ikke i andre stafetløb i Danmark.

Pressekontakt:
Brian York (løbsansvarlig)
Tlf. 20 21 25 69
brian@houseofyork.dk


Carsten Pedersen (formand for Århus Firma Sport)
Tlf. 24 22 23 28
carsten@aafs.dk


Mere information på www.aafs.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål.

Læs mere her

lørdag den 4. september 2010

Danmarks største adventureløb skydes i gang lørdag

Foldespader, tuscher, kompasser og pumper - det er bare nogle af remedierne deltagerne i landets største adventureløb skal have med til årets udsolgte løb i Langesø vest for Odense.

Firmaidrættens unikke adventureløb Firma Multi Motion (FMM) i Langesø har for vane, at tænde de røde lamper og melde alt udsolgt. 2010 er ikke nogen undtagelse.

360 motionister har meldt deres ankomst til løbet lørdag den 4. september, og det glæder naturligvis manden bag løbet, Steen Sulstad Pedersen fra Dansk Firmaidrætsforbund.

Det er rigtig mange hold, og vi glæder os, som altid, til at afvikle endnu en spændende og udfordrende udgave af Danmarks største adventureløb. Igen i år har vi været nødt til at oprette ventelister, men vi regner med, at ca. 120 hold se får mulighed for at stille til start. Vi er begrænset af logistikken i området og selve løbsformen, så vi har en naturlig smertegrænse," forklarer Steen Sulstad Pedersen.

Løbets indlagte opgaver er traditionen tro indhyllet i mystik og underlagt den dybeste fortrolighed. Under pres kan der dog afsløres en flig af et par af årets indslag.
Jeg vil ikke løfte sløret for, hvad holdene udsættes for i år. Men jeg kan sige så meget, at det i år er en fordel at medbringe en foldespade, en tusch, et kompas og en pumpe," forklarer Steen som en anden Egon Olsen.

Løbet afvikles med start kl. 9.45 ved arealet omkring den gamle smedie ved Langesø. Der køres tre distancer 30-55-90 km i tre rækker: åben, mix og damer. Spændet fra vinderholdet til de langsomste er ofte meget stort. Vindertiden på 55 km distancen var sidste år på 4.35.40, og det langsomste hold på samme distance brugte næsten 9 timer på udfordringen.
Det er syvende år i træk at løbet afholdes af Dansk Firmaidrætsforbund.

Flere FMM løb i efteråret
Er du ikke blandt de ca. 350 heldige, der skal med til løbet, er der stadig håb. Sjællænderne bliver nemlig ikke snydt, da både Næstved og Hillerød skyder FMM løb i gang henholdsvis den 18. september og 17.oktober.

Hvad er et adventureløb
Adventureløb er en kombination af mindst to udholdenhedsdiscipliner og orientering/navigation. Det kan være forskellige løbeformer, mountainbike, padling, klatring og forskellige rebøvelser. Nogle løb er meget lange (op til 10 dage) og andre afvikles på nogle få timer. Flere afvikles igennem hele døgnet, så holdet skal beslutte, hvornår eller om de vil sove og samle nye kræfter. Typisk består løbene af hold på 2-4 personer, men der findes også singleløb.

Af store internationale og fysisk meget krævende løb kan nævnes Primal Quest, The Raid, Greenland Adventure Race, Spero og CZXC. I Danmark finder man primært sprintløb som Firma Multi Motion og Sorø Adventure Race.

Læs mere her

fredag den 25. juni 2010

Run for Fun vil samle danske motionister fra Valby til Vestkysten

Den 26-årige løbeentusiast, Peter Rydahl Mols, har sat sig for at løbe fra Valby til Esbjerg på 10 dage, og han inviterer samtidig danskerne til at følge med ham undervejs. Uanset om det er i løbesko, på en cykel eller på et par rulleskøjter; og uanset om det er 1 km; 5 km eller 40 km er alle velkomne til at følge med Peter rundt i det smukke danske sommerland. Peter håber på at samle 10.000 kr. ind til at støtte Røde Kors Run for Water-initiativ, og Scandic har tilbudt Peter gratis overnatning på deres hoteller i de byer, som han krydser på Run for Fun-turen

Run for Fun er et initiativ, som Peter Rydahl Mols har fået som følge af sin egen passion for løb og motion, der blandt andet inkluderer et ultramarathon over de islandske bjerge. Med udviklingen af Run for Fun-løbet håber han at kunne skabe nogle smukke og festlige rammer for at få danske motionister med ud i sommerlandet og følge med på den rute, han har lagt. Ruten er på mindre veje og stier, således at ruten også er børnevenlig. Turen starter d. 26. juni og går over Sjælland på 3 dage, videre over Fyn på 3 dage, og gennem Jylland på 3 dage. Alle er velkomne til at deltage.

Motion for folket

Run for Fun-ruten starter ved Toftegaards Plads i Valby på lørdag d. 26/6 kl. 10.00, og skydes i gang af Scandics Salgs- og Marketingdirektør, Casper Puggaard.

- Et initiativ som Run for Fun stemmer godt overens med Scandics værdier, hvorfor vi ønsker at bakke op om initiativet. Peter Rydahl Mols er en ildsjæl, der egentlig bare ønsker at dele sin passion for løb og motion med danskerne uden nogen kommercielle interesser. Det er et sympatisk initiativ, og derfor vil vi gerne bidrage med at stille hotelovernatning til rådighed for Peter Rydahl Mols på vores hoteller på ruten, så han er sikret en god seng at sove i efter de mange kilometer på vejene, og ikke mindst en god og nærende morgenbuffet næste dag, siger Casper Puggaard.

Løbet afsluttes d. 5/7 på en 19 km lang rute fra Bramming med mål ved Scandic Olympic i Esbjerg kl. ca. 12.00.

- Det gode ved løb er, at det er simpelt og alle kan følge med. Løbet er sat op sådan, at alle motionister og andre kan komme med på turen eller dele af den. Ruten har jeg lagt gennem nogle af de smukkeste områder i Danmark og jeg håber, at jeg kan være med til at starte en bevægelse, hvor endnu flere kommer til at betragte motion som noget sjovt, rekreativt, og samtidig støtte et godt formål, udtaler Peter Rydahl Mols.

Følg optakten til løbet og se en detaljeret rutebeskrivelse på:

http://www.facebook.com/#!/group.php gid=119349434762579&v eller http://sjovmotion.blogspot.com/

Om Peter Rydahl Mols:

Peter Rydahl Mols er 26 år og er netop blevet færdig med sine studier i International Business ved CBS og Reykjavik University i Island. Sidste år gennemførte han sit første ultramarathon 55km over de islandske bjerge, og det var en tur, som inspirerede ham til at bruge sin fysiske form til at være et forbillede for andre. I år er målet Swiss Alpine Marathon, et 78km langt bjergløb i de schweiziske alper. Det var netop under træningen til dette løb, at han fik ideen til at hans træning kunne komme andre til gode også, og sådan blev Run for Fun en realitet.

Om Run for Water: http://aidbuilder.com/start-min-egen-indsamling/vand/indsamling.aspx CollectionId=681

Presseinfo: Mød Peter Rydahl Mols til en snak om Run for Fun på Scandics hoteller ca. fra kl. 14.00 på følgende datoer:

Den 26. juni, Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde
Den 29. juni, Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
Den 2. juli, Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle
Den 5. juli, Scandic Olympic, Srandbygade 3, 6700 Esbjerg

Læs mere her