Intet godt alternativ til mælk

Risikoen for at få en række sygdomme mindskes, hvis danskerne får magre mælkeprodukter hver dag. Det viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som gennemgår det videnskabelige grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.

Der har i flere år været diskussioner om, hvorvidt mælk er sundt. Mennesker har fysiologisk behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare - og størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde. De fleste fødevarer indeholder en række forskellige næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Det gælder også for mælk.

Mælk nedsætter risiko for flere sygdomme
"For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer," siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster og ser, at der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft.
Der er ingen klare konklusioner i forhold til mejeriprodukters indflydelse på børn og unges sygdomsrisiko, fordi de fleste af undersøgelserne primært er udført på voksne.

Bedst med et moderat indtag af fedtfattig mælk
Mælkeprodukter er fattige på jern og indeholder en del mættet fedt og transfedtsyrer alt sammen noget der er med til at sætte grænsen for, hvor meget mælk der er plads til i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Derfor har forskerne også udført beregninger af forskellige kostsammensætninger.

"Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over 2 år dagligt bør indtage i størrelsesordenen¼ til 1/2 liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd," siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.

Baseret på beregninger af kostsammensætninger vurderer forskerne, at danskerne bør fortsætte med at vælge de fedtfattige mælkeprodukter for at leve op til næringsstofanbefalingerne om at begrænse mættet fedt.

Hvad angår sygdomsrisiko, viser de fleste sygdomsstudier, der indgår i rapporten, ingen klare tendenser i forhold til, om det er fedtrig eller fedtfattig mælk.

Læs mere her

Fortsat advarsel mod kosttilskud

Det kan ikke afvises, at det er kosttilskuddet Animal Cuts, der har forårsaget alvorlig leverskade hos en dansk kvinde. som blev indlagt på hospitalet tidligere på måneden. Sådan lyder konklusionen fra Fødevarestyrelsen efter at DTU, Fødevareinstituttet har set nærmere på kosttilskuddet Animal Cuts. På baggrund af konklusionerne fra DTU, fastholder Fødevarestyrelsen advarslen mod Animal Cuts.

Fødevarestyrelsen modtog tidligere på måneden en indberetning om en svær leverskade hos en kvinde i 40´erene, der har indtaget produktet Animal Cuts igennem fem uger. Kvinden var en overgang indlagt på hospitalet og lider stadig af eftervirkningerne fra leverskaden. På den baggrund advarede Fødevarestyrelsen umiddelbart forbrugerne mod at indtage kosttilskuddet.

Fødevarestyrelsen bad Fødevareinstituttet, DTU om at vurdere, om produktet kunne være årsag til de kraftige bivirkninger. Fødevareinstituttet vurderer, at Animal Cuts indeholder flere ingredienser, der i den videnskabelige litteratur knyttes til skader på leveren. Produktet indeholder mange forskellige stoffer og planter, så det er svært at vurdere præcis hvilke ingredienser, som hver for sig eller i kombination, kan have forårsaget den alvorlige leverskade. Fødevareinstituttet finder det dog overvejende sandsynligt, at produktet Animal Cuts er skyld i de alvorlige bivirkninger.

Produktet findes tilsyneladende i forskellige udgaver og indeholder andre stoffer, der kan have skadelige effekter, herunder bl.a. synefrin, som kan påvirke hjerte-kar-systemet, samt stoffet Evodiamin, der menes at påvirke celledelingen i kræftceller.

Fødevarestyrelsen har erfaret, at kosttilskuddet bliver markedsført på flere dansksprogede, men udenlandske hjemmesider. Fødevarestyrelsen opfordrer kraftigt forbrugere, der har købt Animal Cuts til at levere det tilbage til udbyderen eller kassere det.

Fødevarestyrelsen har rettet henvendelse til de EU-medlemsstater, hvor kosttilskuddet sælges og opfordret myndighederne til at kontrollere om de virksomheder, der markedsfører Animal Cuts kan fremlægge dokumentation for produktets sikkerhed.

Den alvorlige sag understreger vigtigheden af, at man som forbruger er særlig varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider.

Hvis man er i tvivl om et kosttilskud, kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.altomkost.dk" target="_blank">http://www.altomkost.dk tjekke, om det pågældende produkt er registreret til markedsføring i Danmark.

Endeligt anbefaler Fødevarestyrelsen, at man kontakter sin egen læge, hvis man er i tvivl, om hvorvidt man bør indtage et bestemt kosttilskud.

Læs mere her

Slut på sommerens daglige pollenmålinger i Viborg

Sommervejret er tydeligvis på retur, og det samme er de pollen, der i de varme måneder plager allergikerne. Derfor stopper de daglige pollenmålinger både i Viborg og København den 27. august.

Fredag morgen skifter bioanalytikerne fra klinisk biokemisk afdeling for sidste gang dagligt den opsamlingstromle, der sidder i pollenfælden på taget ud for 7. etage. Fra om med uge 35 vil der kun skulle indsamles til de sædvanlige ugentlige målinger, der skal analyseres hos pollenbiologerne ved Astma-Allergi Danmark i København.

De daglige målinger begyndte i år midt i april. Normalt slutter sæsonen for pollen omkring den 1. september, så det er ikke en usædvanlig situation skabt af den seneste uges våde og blæsende vejr, der har fået antallet af pollen til at dykke. Ifølge ledende bioanalytiker Bodil Andersen er der lige nu kun ganske få græs- og bynkepollen tilbage i luften.

Pollenfælden på Regionshospitalet Viborg har været i brug hvert år siden 1979, og det er dermed en af de mest kontinuerlige og ældste pollenopsamlere i Europa. Med pollenfælden på taget af DMI i København, der blev sat op i 1977, er Viborg-fælden med til at sikre, at Danmark har et helt unikt statistisk og videnskabeligt materiale om pollen.

Læs mere her

Sundhedsmatematik: Slanker fed fisk?

De fleste, der har været på slankekur, kender bøvlet med at udregne kalorietal og fedtmængde i fødevarer. Nu demonstrerer nyuddannet matematiker fra Aalborg Universitet, at regnefærdighederne også kan bruges til at afsløre bestemte fødevarers langsigtede betydning for livvidden. For eksempel om det er rigtigt, at fed fisk slanker.

Med oplysninger fra cirka 75.000 personer omkring deres kost, livsstil, livvidde med videre, har sundhedsmatematiker Karen Margrete Due indkredset fed fisks betydning for ændringer i livvidden. I sit netop færdiggjorte speciale kan hun se, at fed fisk ikke giver ekstra deller på maven. Årsagen hertil findes formentlig i det store indhold af omega-3 fedtsyrer.

Forsøg med gnavere har demonstreret, at udviklingen af fedme kan stoppes, hvis der tilføjes marine omega-3 fedtsyrer til deres kost. Derudover er der lavet undersøgelser, der har påvist en større mæthedsfølelse og efterfølgende lavere energiindtag for forsøgspersoner, der har spist fed fisk frem for andre typer af fødevarer.

- Livvidden har en tendens til at blive lidt mindre, når mængden af fed fisk forøges. Resultaterne er ikke signifikante, men alligevel interessante i en sundhedsmæssig kontekst, understreger Karen Margrete Due.

Omfattende undersøgelse Sundhedsmatematikerens speciale vækker opmærksomhed, blandt andet fordi hun har kombineret datamateriale fra ikke mindre end 27 forskellige studier i kostvaner og fedme fordelt på 10 europæiske lande. Det kræver en avanceret metode at behandle et så omfattende, forskelligartet materiale og finde frem til ét samlet resultat.

Først og fremmest gælder det om at sikre sig, at der homogenitet mellem studierne: er data indsamlet på samme måde, er der nogenlunde ens forhold i livviddeændringer og fed fisk Dernæst skal man kigge på, om der er andre ting end fed fisk, der kan påvirke analysen. Karen Margrete Due har set på kendte risikofaktorer for fedme som eksempelvis socialstatus, rygning, fysisk aktivitet, alder og køn og taget forholdene med i sine beregninger.

Alligevel er der ingen garanti for, at man har fjernet alle andre kilder til ændringer i livvidde, understreger Karen Margrete Due:

- De fleste betragter matematikken som en eksakt videnskab, men når det gælder behandling af meget komplicerede data, vil der altid være nogle elementer, som er behæftet med en vis usikkerhed. Man kan nemlig aldrig gengive den virkelige verden, men man kan finde en model, som kommer så tæt på som muligt.

Fakta:
- Karen Margrete Due har gennem flere år haft studiejob på Kardiovaskulært Forskningscenter ved Aalborg Sygehus, og det er herigennem, at hendes interesse for at kombinere fisk og fedme er blevet vakt.
- Karen Margrete Due har samarbejdet med Marianne Uhre Jacobsen (forsker, Århus Universitet) og Kim Overvad (leder af Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Sygehus) omkring fed fisks betydning for vægt og livvidde.
- Al data i Karen Margrete Dues speciale stammer fra The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). EPIC er et multinational studie, som blev opstartet i 1993 med det formål at betragte forskellige sammenhænge mellem kost og kræft. Studiet er med over en halv million deltagere blandt de største undersøgelser, der på nuværende tidspunkt er iværksat på verdensplan.
- Karen Margrete Due er efter afleveringen af sit speciale blevet fastansat som biostatistiker ved Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Sygehus.

Læs mere her