fredag den 26. marts 2010

Maden, sundheden og måltidet ? det franske paradoks

Claude Fischler forsker i det han kalder det ´franske paradoks´. Hvordan kan det være, at franskmændene kan spise alt det smør, fløde, fois gras og butterdej de lyster men de bliver mindre fede, og de har færre hjertekarsygdomme end amerikanerne

At spise er et stort ansvar. Man kan ikke sige livsstilssygdomme og kolesteroltal uden straks at tænke på mad den forbudte mad. Mættet fedt, fast food og lørdagsslik er lig med dårlig samvittighed. Men måske er det ikke så meget, HVAD vi spiser, som HVORDAN vi spiser, der er afgørende for vores sundhed og velvære.

Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet vil gerne invitere dig til at møde Claude Fischler:
mandag den 23. marts kl. 14.30 – ca. 17.00 i Landbrugsraadet, Axeltorv 3, 1. sal, 1609 København V (indgang fra Axeltorv)

Kl. 14.30 – 15.00 serveres en lille forfriskning.
Kl. 15.00 starter foredraget i Rådssalen.

Tilmelding senest den 9. marts 2009 på mail til Else Nørgaard, eln@dansklandbrug.dk

Bemærk venligst at foredraget er på engelsk.

Dr. Claude Fischler har en PhD i sociologi. Han er forskningschef på CNRS, Frankrigs nationale forskningsinstitut, og leder Edgar Morin Center for Socialvidenskab, en videregående uddannelses– og forskningsenhed under Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales i Paris.
I 2008 offentliggjorde han resultatet af en omfattende undersøgelse af mad og spisning i seks lande (Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og USA): Fischler, C & Masson, E: Manger Français, Européens et Américains face à l’alimentation. Paris: Odile Jacob, 2008.

Fischler fortæller levende om madkulturen i en række vestlige lande. Han mener, sociologien giver ganske gode bud på forskelle i sundhed og velvære mellem franskmænd, englændere og amerikanere. Måltidet og fællesskabet omkring maden står i centrum for hans fortælling.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar